ErikBøghMinFørsteForfattertid

139 I disse tre Udtalelser fik jeg en haardt savnet Modvægt mod min Mangel paa Selv­ tillid, som hidtil havde trykket mig, og som alt det Bifald, jeg havde opnaaet hos Publikum, ikke havde kunnet forjage. Jeg havde jo læst, hvorledes alle Æ stetikere beskyldte denne Dom­ stol for fuldstændig Upaalidelighed, og selv havde jeg mange Gange været Vidne til, at den havde gjort Stads af Produkter, som jeg vilde have skammet mig ved; men her havde jeg Anerkendelse af Avtoriteter, som jeg var nødt til at tro paa, og nu kunde jeg begynde at tro paa mig selv. Jeg indsendte dem med min Ansøgning fast overbevist om, at de vilde gøre deres Virkning, og gav mig trøstig til at læse Fransk i det Haah, at jeg næste Aar skulde blive nødt til at gøre mig forstaaelig paa dette Sprog, hvori jeg i de sidste 25 Aar ingen Undervisning havde faaet. Der blev imidlertid ikke levnet mig saa lang Tid til at forberede mig til Rejsen, som jeg havde ventet, ti henad Efteraaret til døde en af de Ansøgere, hvem der var tilkendt Rejseunder­ støttelse til det følgende Foraar, og der blev saaledes et Stipendium vakant. Dette, der saa