ErikBøghFraMineUngeDage

2 2 1 gik min Vej med den T rø s t, at nu var Sagen afgjort. Det var jo endogsaa ganske sm igrende for m ig, at mine Digte skulde gemmes til det nye Ugeskrift. Den 1ste Juli 1841 kom, og sam tidig kom det første Numm er af Georg Carstensens „F ig a ro “. Med en Uges Mellemrum fulgte Num rene 2, 3, 4 og 5, men hvad der ikke kom, det var mine Digte. Ved Juli Maaneds S lutning plejede Bønderne at opgive Æ vret, og nu besluttede jeg a t gøre lige saa. Nu begyndte A ftenerne at blive længere og Festinoerne forflyttedes fra R ide­ huset til Kongens Have. Aftenen før den første faldt det mig ind — mere for Løjer end for Alvor — at jeg dog maaske endnu kunde faa et P a r F ribilletter i Hono rar for de hedengangne Digte. Jeg skrev derfor en høflig Forespørgsel om deres Skæbne, og bad om, at jeg maatte hente Svar den følgende Morgen. Da jeg kom for at hente det, blev jeg modtaget af Tjeneren. Herren var allerede gaaet ud, men ban havde ganske rigtig med sædvanligt Galanteri efterladt to Billetter til Festen, som han bad mig benytte.