ErikBøghFraMineUngeDage

og vilde næppe blevet synderlig forundret, hvis han ikke havde fundet dem egnede til U d­ givelse, men denne Uvished om, hvad de vilde bringe m ig: enten en Anerkendelse, som jeg oprindelig ikke havde betragtet som sand syn ­ lig — eller: en Reduktion af de Forventninger, som Andres mere velvillige end velbegrundede K ritik havde vak t — d e n vilde jeg gerne se en Ende paa. Da T jeneren havde meldt mig og aabnede Døren for m ig , hviskede h an , at hans H erre kun havde et P a r M inuter til overs: han skulde have en Festino om Aftenen. Jeg vilde derfor fatte mig ganske kort, men næppe havde jeg aahnet Munden, før han meget venlig afbrød m ig med de Ord: „Ah — nu kender jeg Dem igen. De vil spørge mig om D igtene? F o r dem kan De væ re rolig. F ra første Juli sker der en Forand ring med Ugebladet, og til den T id h a r jeg gem t Deres Digte. De vil komme til at begynde i et af de første Num re af „F ig a ro “. Gør mig den F o r­ nøjelse at benytte disse Fribilletter til Festinoen i A ften — saa træffes vi m aaske der! — U nd­ sky ld !“ — Han sa a ’ paa sit Ur, og jeg forstod, at Avdiensen var forbi, bukkede og takkede og