ErikBøghFraMineUngeDage

2 1 9 bedre end K lienter i Almindelighed, at jeg ikke turde spilde et Sekund a f hans kostbare Tid, men hu rtig st muligt burde skynde m ig ud ad Døren og ned ad T rapperne med B illetterne — de første Sportler, m ine Vers havde ind­ bragt mig. Festinoen var glim rende, Musikken for­ tryllende, og jeg var næ r ved at beundre mig selv i min nye Egenskab: Frigænger. Dog glædede jeg mig endnu mere til m in Væ rdig­ hed som Medarbejder af „Portefeuillen“, og aabnede med haabefuld Forventning hvert af dens følgende JNumre. Men nej! H verken i det første eller det andet eller det tredie sa a’ jeg Spor af m in Hof­ nar, end sige af min hvide Dame, m in sorte Jæger, min Huldrepige, min Drømmehøj eller de andre Vildspors-Digte. Nn mente jeg da, at efter en hel Maaneds Forløb kunde det ikke være ubeskedent, at jeg spurgte ham, om der var noget af Digtene, der egnede sig til Optagelse. Den følgende Søndag gik jeg derfor igen til min forhaabenlige Udgiver — dog ikke saa frejdig som første Gang. Vel havde jeg ikke nogen overdreven Tro til mine Digtes Værd