ErikBøghFraMineUngeDage

2 1 8 samme Sky, som viser sig i „V ildsporet“, for at trække de m ystiske F ig u re r frem til Lam pe­ rækken. De var stadig holdt i Baggrunden, saa vidt muligt bag Flortæppet. Den første F ridag , jeg fik, ilede jeg til Byen og opsøgte R edaktøren og Udgiveren af det æ stetisk-artistiske U geskrift, hvori jeg alt- saa havde H aab om at se mine første Digte komme i T rykken. Jeg blev høfligt modtaget, og da det var lykkedes mig at sæ tte min ringe Person i Forbindelse med det af en Anden indleverede D igt, — hvilket lod til at være temmelig vanskeligt! — tillod jeg mig efter hans Tilladelse at aflevere nogle flere Digte til behageligt Udvalg og mulig Optagelse i „Feuille- ton en “. Manden havde øjensynlig meget travlt, men galant til det yderste takkede han mig for det første Digt og lovede hurtig st muligt at gennem ­ læse de tilkomne, undskyldte, at hans Tid var saa optaget med en F estino, der samme Aften skulde holdes i R idehuset, og hvortil jeg „ende­ lig maatte gøre ham den Glæde at benytte disse F ribilletter . . .“ A ltsaa: jeg takkede, og skønt jeg var saa uvant til at omgaas literæ re Folk, opfattede jeg