ErikBøghFraMineUngeDage

2 1 7 et nyt D igter-Æmne i dets Ophavsmand, og det er ikke nogen af de meget anvendte F o r­ tale-Undskyldninger, n aa r jeg fortæller, at jeg fik tiere Opfordringer til „endelig at lade det try k k e “. H ertil havde jeg endnu ikke Mod til selv at gøre de fornødne Skridt, men da en vel­ villig ung Protektor, der havde leveret nogle Oversæ ttelser til G e o rg C a r s t e n s e n s Uge­ skrift „Feuilletonen“, tilbød mig at forelægge mit Digt for denne æstetiske Storhed, blev jeg inderlig glad, og da han kom tilbage med den Besked, at Agenten havde læst det og fundet saa meget Behag deri, at han ikke blot havde erklæ ret sig villig til at optage det, men end- ogsaa sendt den Hilsen til Forfatteren, at han med Glæde vilde optage flere Digte af samme Kvalitet — saa blev jeg næ sten svimmel over den uventede Lykke. Jeg skyndte mig nu at tage en Afskrift af en halv Snes rom antiske Balader, der .godt­ gjorde, at jeg ogsaa havde læst la Motte Fouqué, Novalis, Achim v. A rnim og Hoffmann. Der var fuldt op med F an tasteri efter det blaablom- strede Mønster i disse Digte, men jeg maa dog sige til deres F o rsvar: der var i dem alle den