ErikBøghFraMineUngeDage

2 1 6 lykket — og han vilde absolut have Digtet med, n aa r vi kom sammen næste Gang, og oplæse det som Konkurrencestykke til Storm s Digt. Det var jo Alt, hvad jeg kunde ønske mig. Ved den følgende selskabelige Sammenkom st blev det oplæst og han s ejendommelige Maade at recitere paa gav det i T ilhørernes Øren en Kaalundsk Klang, hvoraf det oprindelig ikke havde Spor. Formodentlig var det den, der bidrog mest til, at det gjorde langt mere Lykke, end det havde fortjent, og vilde have gjort, hvis det var blevet frem sagt af en Anden og bebudet som et Debutarbejde af en D ilettant. Nok er det: a t det fik en Modtagelse, som om det var en Nyhed fra den allerede da an e r­ kendte Digters Haand, og at det vakte en, som det syntes mig, afkølende Overraskelse, da han fralagde sig Forfatterskabet og fortalte, at det var mig, der havde sat Sagnet i Stil. Uagtet dette Digt — der er blevet optaget i de senere Udgaver af m ine Digte, fordi det for mig selv h a r et Slags historisk Interesse — ikke vidner om ret meget Andet, end at dets Fo rfatter havde forelsket sig i C h r i s t i a n W i n t h e r s „T ræ sn its“-Rytmer, trode man, be­ stukket af dets lokale Interesse at have opdaget