ErikBøghFraMineUngeDage

2 0 3 Fremtid, der venter Dig, uden at Du veed, om den bliver lys eller mørk, lang eller kort — og en Levetid af kun tre Aar, hvori Du havde Raad til at rejse, hvorhen Du vilde, og leve, som Du lystede, og derpaa dø — hvad sa a? Saa valgte jeg altid i T ankerne de tre Aar, og jeg er ganske vis paa, at dersom det havde været muligt for A lvor at stille m ig et saadant Enten-eller, vilde jeg uden B etæ nkn ing have fastholdt det garanterede E ller — den Gang! — Skønt det havde væ ret et meget daarligt Bytte. Im idlertid gik Undervisningen sin rolige Gang, og det var kun meget sjælden, at Nogen af Børnene blev afleverede til Sultekur. Jeg syntes nemlig at have bemærket, a t de slet ikke var bange for denne Straf. Dog kom den stundom til Anvendelse, n aar F aderen selv opdagede, at Drengene havde overtraadt en af hans Befalinger. En Dag var dette hændt og i den A n ­ ledning savnede vi de to største ved M iddags­ bordet. De var bievne indelukkede paa et Kvistværelse for at lide deres Straf, og under Maaltidet fik jeg en Paam indelse om , at jeg alt for sjælden benyttede denne Straf, hvo rpaa