ErikBøghFraMineUngeDage

lan d “s Oppositionsdigtning — en forøvrigt temm e­ lig farlig Kost under de givne Forhold! Den anden var B ekendtskabét med for­ skellige enkelte P ersoner og F am ilier — blandt disse først og fremmest den af K a a l u n d saa uforligneligt besungne „Fam ilie i P ræ steg a a rd en “ — for hvis venlige Modtagelse jeg ikke kunde være nok som taknemm elig p aa den Tid. Og til sidst m aa jeg nævne den dejlige E g n : den smukke Sø omgivet af de tæ tte Skove, der overalt fristede til ensomme Smaa- ture og tilbød den uimodstaaeligste Lejlighed til at melankolisere. Lejligheden blev benyttet rigeligt, og skønt jeg — til en vis Grad med R ette — blev be­ trag tet som en glad Sjæl i et bom stæ rkt Legeme, blev jeg — til T rods for mine fem R igsdaler om Maaneden og m in ufejlbare „Kernmelchs- Grot hver A ften “ — mere og mere betaget af den sorte Syge, der h a r bragt saa mange eksalterede M ennesker til a t tage sig af Dage. S a a sort blev dog aldrig m in Stemning, men jeg hu sker for aldeles vist, at jeg flere end een Gang som Tankeeksperim ent h a r forelagt m ig selv det Spørgsm aal: Hvis Du nu havde Valget mellem den