ErikBøghFraMineUngeDage

1 9 6 m a a t t e gøres saaledes, og v ar derfor som himmelfalden over, at min, som jeg selv syntes, aldeles simple Musiktekst ved en Autoritetsdom blev betegnet som et lille Kunststykke. Jeg- tør ikke engang p aa sta a , a t jeg paa den Tid havde nogen fast T ro til, at den udtalte Ros var fortjent. Jeg forudsatte endogsaa, som ikke urim eligt, at den var vokset ved at passere gennem de to V enners Penne, men opmuntrende virkede den ialtfald og bidrog S it til, at jeg i de følgende A ar anvendte en Del F ritim er til Forfæ rdigelse af Husflids-Lyrik. N u , efter at der er gaaet over et halvt Hundrede A ar siden den Tid, og jeg forhaaben- lig h a r erhvervet baade den fornødne U p artisk ­ hed og den behørige A utoritet i m usikalsk Metrik til selv at bedømme disse Ungdom s­ d ig te , kender jeg for R et: Indholdet a f den om talte Romance var uskadelig og uforargelig K lingklang-Lyrik, T an k e r uden E jendommelig­ hed udtalte i korrekte Sæ tninger, men den m etriske Fo rm var saa nøjagtig afpasset efter Melodien, som det var muligt. Om de Rim- breve, jeg dengang skrev i Mængde, og for hvilke det foranstaaende kan gælde som Prøve, er bedre eller siettere end dem , jeg senere h ar