ErikBøghFraMineUngeDage

165 terer til næste Eksamen, maa han da vel kunne faa frit Ophold her det sidste Aar!“ „Det er muligt, men ikke afgjort, da det staar til ham selv at forspilde Muligheden!“ Med den Besked gik min Onkel ned til Økonomen, en gammel Dame, som han kendte fra sin Seminarietid, og hos hvem han haabede at faa nøjere Besked om, hvad det var for Optøjer, hvorved jeg denne Gang havde for­ spildt mine tilsyneladende gode Udsigter. Hun tog imidlertid helt mit Parti og for­ sikrede, at efter hendes Mening havde jeg ikke forbrudt mig med Andet, end at jeg med ungdommelig Frimodighed havde udtalt mig mod det nye smaalige Reglement, og i min overgivne Lystighed jævnlig gjort Løjer med Opsynsmændene, der til Gengæld havde været mig paa Nakken ved enhver Lejlighed. Hun havde endogsaa saa megen Godhed for mig, at da hun hørte, at Onkel, der just ikke var velhavende, vilde gøre Udvej for Betalingen det første af de to resterende Aar, saa tilbød hun, at hvis jeg heller ikke næste Gang fik Friplads, skulde hun renoncere paa Godtgørelsen for det sidste Aar. Jeg fik altsaa de 100 Rigsdaler til Laans.