ErikBøghFraMineUngeDage

164 Vittighed, men kun en Uartighed — for det Andet var Sammenstillingen mellem Arbejdshestene og Læsehestene branderagtig — og for det Tredie mislykkedes det mig totalt ved dette Udbrud af Harme og Bitterhed at overbevise min Foresatte om, at jeg var sælig skikket til at blive en taalmodig, ydmyg og resigneret Skolelærer — men om jeg end forløb mig i Desputten, kunde jeg ikke opgive Troen paa, at Thesis var rigtig. Dagen efter kom min Onkel kørende for at hente mig. Han henvendte sig straks til Forstanderen for at faa at vide, „hvad jeg- havde gjort“, siden jeg ikke havde faaet den Friplads, som han efter Eksamens Udfald havde trot var mig saa vis. Han antog nemlig, at jeg havde gjort mig skyldig i en eller anden meget stor Forseelse, og blev næsten forbavset, da han hørte, at der ikke kunde paasiges mig nogen saadan, men at jeg kun ved flere Lejlig­ heder havde vist en oppositionel Tendens, og at man sjælden saa’ mig paa Lærestuen. „Naa, Gud ske Lov, er det ikke Andet!“ udbrød min Onkel. „Naar han hverken har forbrudt sig mod de ti Bud eller Kristian den Femtes Lovbog, og faar lige saa gode Karak