ErikBøghFraMineUngeDage

163 Tid og Flid paa de givne Lærefag som Deres Kammerater, saa vilde der have været Sand­ synlighed for, at De havde kunnet staa Dem endnu bedre til Eksamen, end De har gjort, og i ethvert Tilfælde er det jo den ufortrødne Flid og ikke de medfødte Naturgaver, der for­ tjener at belønnes“ — erklærede Forstanderen som afsluttende Bemærkning. Trodsig, som jeg var, og forurettet, som jeg trode mig, følte jeg mig af denne Sofisme ophidset til at give mine Følelser Luft i den impertinente Afgangs-Replik: „Jeg har desværre trot, at det var de erhvervede Kundskaber og ikke den kortere eller længere Tid, der var anvendt paa Erhvervelsen, som gjorde Udslaget,, men selv om jeg havde vidst, at det kun var det daglige Slid, der kom i Betragtning, vilde efter dette Princip Økonomens to Arbejdsheste have haft større Adkomst til Friplads, end jeg — ja end hvem som helst af de saakaldte „Læseheste“. „Det var ikke nogen vellykket Vittighed“ — sagde Forstanderen, i det han fulgte sin gamle Vane til at give os „mundtlig Karakter“ — og deri havde han Ret. For det Første var det slet ikke nogen 11 *