EnGammelPræstsLivserindringer

86 og var altid opbygget ved samvær med denne elskelige, ydmyge mand. Han var nu ikke stærk af helbred, idet han havde fået et knæk ved solstik to gange, da han sejlede med Galatea og gik i Land på Borneo og i Kina for at samle ind til etnografisk museum. Hans hjertelige veltalenhed gjorde også her sin virkning, så at kirkerne blev fyldte. Han besad rige evner som folketaler, så at han i et folkeligt foredrag kunde sige folk de drøj este sandheder, uden at de kunde blive vrede, da de både lo og græd på een gang. K. E. Møhi i Ølstykke var en mand med mange tanker, men højst aparte. Hans »Nyktemeron« giver et godt billede af ham selv. Han havde fået den tanke, at de protestan­ tiske magter i fællesskab burde bygge en protestan­ tisk St. Peters kirke, der kunde stå som et enhedstegn overfor papisterne. I den anledning korresponderede han med en mængde diplomater, som alle svarede med diplomatisk høflighed. Det hang sammen med denne tanke, at han udgav en »Almindelig Kirkekalender af 1850«, som iøvrigt Sibbern skrev en rosende bedøm­ melse af. I sin have havde han fremstillet hovedtræk­ kene af Johannes’ Åbenbaring på symbolsk måde. H. P. Arboe i Hjørlunde var en from og nidkær præst; han døde desværre tidligt. I Slagslunde-Gandløse kom som personel kapellan min skolekammerat og ven Ras­ mus Pedersen, den senere valgmenighedspræst i Vej­ strup; han var en trofast og dybttænkende præst. I Hillerød var dengang C. Hostrup. Han gæstede os nogle gange og prædikede ved et møde i Værløse. Som folketaler besad han rige evner; men han kom ofte med en kritik, som hans tilhørere manglede for­ udsætninger for at vurdere på rette måde. Han talte roligt, behersket og åndfuklt. Personligt var Hostrup en meget stille mand, endogså undselig, så at det plagede