EnGammelPræstsLivserindringer

85 skillige troende mennesker i disse sogne, som jeg havde megen glæde af at omgås. I Lille Værløse boede vel de flittigste af kirkegængerne. Af enkelte familier min­ des jeg særligt kommandør Garde og hans elskværdige familie. Ligeledes Fensmarks på Farumgård. Den gamle general havde været adjutant hos Fr. VII. Det lå ikke for ham at være landmand. På en rejse med kongen havde han set en race gæs fra Ditmarsken, som han vilde indføre her. Han købte 50; men en dag siger en bonde med et lunt smil: »Jamen, hr. general! det er nu lige godt gasser!« Det ærgrede ham. Jeg var hos ham på det sidste, og han døde som en troende kristen. Generalinden var en fortræffelig og gudfryg­ tig gammel dame. En datter blev gift med den filoso­ fiske professor Sophus Heegaard, der gennem mange kampe endte med den skønneste trosbekendelse. Jeg kom også i forbindelse med Svanenskjolds, som var beslægtet med familierne Bonnevie og Hoff. Pastor J. V. Hoff og jeg talte ved den gamle frues båre. Jon­ strup seminarium lå i Værløse sogn. Her var etatsråd Jensen blevet efterfulgt af Driebein, en åndelig interes­ seret mand og ven af biskop Fog. Til min glæde traf jeg der Otto Kalkar. Også brødrene Mortensen var dyg­ tige mænd. I Farum var der en privatskole, styret af Treschow. Jeg lærte også at kende en del af det skønne Nordsjælland. Således kom jeg til husmøder i Karlebo, hvor jeg fandt ikke få troende kristne. Vort konvent skaffede mig ny og glædelige bekendtskaber, som pastor E. Begtrup i Birkerød og pastor H. Kaae i Ti- køb. Denne sidste var en filosofisk natur; han kunde, stående med hænderne på ryggen, holde filosofiske foredrag i timevis. Provst Aleth Hansen, der var træt af at være minister, var flyttet til Ledøje. Jeg kom oftere ned for at tage ham og hans familie til alters