EnGammelPræstsLivserindringer

87 ham, at han havde svært ved at indlede en samtale, når nogen af menigheden kom til ham. Han er sikkert blevet lutret ved som præst at blive ført ind i dybere overvejelser end før. Jeg følte, at det passede smukt, da vi ved hans båre i Holmens kirke sang:

Det er den fred med liv og ånd, som hjertet finder i Guds hånd, så føler det end dødens pil, det værger sig kun med et smil.

Farum er en af landets mest idylliske pletter, hvor derfor i tidens løb mange har søgt hen, som havde sans for naturskønhed. Her mindedes endnu H. V. Kaalund. og hans vennekres. Her lå ved Furesøens bred »Sibbems sten«. Og i mit lille nabohus havde kompo­ nisten af »Danmark dejligst vang og vænge«, Rasmus­ sen, boet. Med stor glæde kunde jeg nu også fordybe mig i det mig kæreste studium. Ved at fordybe mig i indledninger til Gamle Testamente så jeg, at den gamle strid om de enkelte bøgers affattelsestid m. m. nu fort­ sattes med videnskabens i vor tid skærpede våben. Jeg tog da et begrænset emne op til behandling, nemlig profeten Zakarias bog. Allerede Hengstenberg havde behandlet dette emne, og Hermansen havde tidligere foreslået mig at tage det op. Det faldt mig besværligt at få den fornødne tid til studier på bibliotekerne. Men det lykkedes mig dog på grundlag af disse studier at skrive en afhandling for licentiatgraden, som jeg ind­ sendte i foråret 1874 uden dog at gøre mig håb om at høre mere om den sag. Uden for Farum og omegnen kom jeg sjældent. Kun een gang i disse år kunde jeg foretage en rejse til Fyen. Fra Nyborg tog jeg ud til Ryslinge en søndag og undredes over den åndelige be