EnGammelPræstsLivserindringer

84 næsten stenografisk og læse dem op så rask, at det altfor meget gik hen over tilhørerne. Ved en bibel­ læsning hørte jeg ham sige: »I vilde ikke høre min prædiken i søndags, og jeg havde dog gjort mig megen umage med den, men nu skal I høre den alligevel.« Da han havde læst den op, indrømmede man, at den var god. Når han derimod ude i skoven måtte tale frit, kom hans ungdoms veltalenhed igen og som det følelsesmenneske, han var, kunde han da rigtig tale folk til hjerte. Jeg har ikke kendt nogen flittigere præst. Der var ikke en gammel kone, uden at han har siddet hos hende og sunget Kingos og Brorsons lange salmer til stor opbyggelse trods det, at han ganske manglede sangstemme. Hans mange litterære arbejder vidner om en enestående arbejdskraft. To af hans døtre havde arvet hans literære sans. De samlede stof til en dansk læsebog, som jeg hjalp dem med; den ud­ kom som »Mau og Volf s danske læsebog«, 1871. Fiø ken Theodora Mau er jo blevet kendt som forfatter­ inde, bl. a. af »Deodata«. Disse damer skaffede Farum et børneasyl, som endnu består. Vi fik samlet omeg- nensL præster til en lille »missionskres«. Og P. Rør dam, som plejede at holde altergang for os, samlede en del mennesker. Men det var ikke underligt, om jordbunden også her kunde kræve meget arbejde. Her havde f. ex._i 30 år siddet en så afgjort rationalist som Rasmus Aagaard. Han var en praktisk, livlig og be­ gavet mand, der samlede mange skønånder i sit hus. Men hans rationalisme var for grovkornet, som nåi han sagde til konfirmanderne, at de 5000 i ørkenen »naturligvis havde deres gode madposer med.« Jeg er senere kommen i forhold til hans døtre, præsteenke Holm og enkefru Mayntz, og har glædet mig ved i em at finde oprigtigt troende kristne. Der var jo også ad