EnGammelPræstsLivserindringer

83 ikke, hvad der har tilskyndet ham dertil, men jeg tror at vide, hvem han var. Under disse forhold var det mig af betydning at få et par hundrede kroner mere at leve af. FARUM-VÆRLØSE 1870-1874. En efterårsdag flyttede vi så. Den dag følte jeg stærkt, hvor svært det er at flytte som præst og øn­ skede, at sligt ikke måtte gentage sig ret ofte. Det var mig dog en trøst, at jeg let kunde vedligeholde for­ bindelsen med de gamle venner. Den dag, vi flyttede, havde min hustru skarlagensfeber, uden at vi forstod det før bag efter. Ved en landevejs omlægning kørte flyttevognen i sta, hvorfor vi måtte overnatte i præste­ gården. Dog blev ingen smittet, og min hustru kom sig og følte sig vel tilpas i det skønne og milde Farum. Pastor Mau var en ret ejendommelig mand; han var imidlertid henrykt over at have fået mig til kapellan, og vi arbejdede godt sammen trods en del forskel i vore naturer. Da Vilh. Birkedal har givet en efter mit kendskab til ham sanddru skildring af ham i sine »Personlige oplevelser«, 1890, kan jeg her fatte mig i korthed. Mau havde i sin ungdom stillet sig midt iblandt de opvakte, som derfor satte megen pris på ham. Som præst i »det hellige land« var han medlem af Broderkonventet der. Så kom han til Fyen og derfra til Farum. Desværre blev han ikke forstået af denne befolkning. Måske var han dem noget for ligefrem. Han var en flittig samler, som f. ex. hans »Åndelige skatkammer« vidner om. Men iveren for at samle an­ dres tanker skadede ham som prædikant. Desuden havde han vænnet sig til at skrive sine prædikener c*