EnGammelPræstsLivserindringer

36 i Svendborg, besøgte os nogle gange, og jeg blev ham taknemmelig for hans venlighed imod mig. En noget videre horisont havde åbnet sig for mig, da jeg fra mit 12te år fik lov til at besøge min faders slægtning i Århus, konsistorialråd Kragerop, som var gift med min faster. Han var en teologisk interesseret mand, men skrøbelig, da han som præst i Kolding havde på­ draget sig en svaghed ved overanstrengelse under bom­ bardementet. Han havde endnu en bog, hvori tyskerne havde skudt en kugle. Hans ældste søn Frederik Kra­ gerop studerede teologi og var flink. Når han senere som kandidat prædikede i Frue kirke, var der fuldt hus, hvilket ellers ikke var tilfældet. Kragerops kære­ ste omgangskres var biskop Brammers, der var såre elskværdige mennesker. Her lærte jeg også at kende prokurator J. C. Hee, hørende til den bekendte store præstesiægt, der kan føres lige op til reformationen; han var beslægtet med os, idet hans hustru var min kusine. Var det besværligt at rejse med diligencer og med de små dampskibe, så var nydelsen desto større i den ved den store bugt liggende by, hvor man havde den mest storslåede udsigt fra Risbakker over til Mols og mod syd ned imod Marselisborg skove. Mod København droges derimod tankerne, når vi i sommerferien fik besøg af onkel S. H. Paulli, kapel­ mesteren, som var gift med en halvsøster til tante. Han var den elskværdigste mand, jeg endnu havde kendt, livlig og dannet. Da jeg senere kom til Køben­ havn, så jeg på spadsereture på volden den origi­ nale jøde Loria, der var bekendt for sine vittigheder. Han sad tit på en bænk og efterlignede fuglenes sang. Onkel Paulli aflurede ham en dag kunsten, da Loria havde glemt sit instrument, et løgblad, på bænken, og