Elevskolen_1816-1912

197

S amm e n s y n in g af op lø b n e Sømm e , me n ogsaa den alm indelige Vedlige­ ho ldelse af den gam le Uniform . S an g u n d e rv isn in g e n le d edes i en meget lang A a r ræ k k e af K an to r Matthison-Hansen, hvis lange N avn blandt E le v e rn e v a r fo rko rte t til „ T h i s “ ; d e r in d ø v e d es firstemm ige Sange, og da de 60 D re n g e s temm e r v ar et ta kn emm elig t Materiale at arb e jd e m e d , v a r Resultatet som oftest u dm æ rk e t. Saa sn a rt Sko len m a rc h e r e d e ud en for S lottet, og d e r blev k om ­ m a n d e r e t „ R ø r “ , sang E leverne. H a v d e Sko len paa M a rc h tu re n Kv arte r i en P ro v in s b y , sam le d es E le v e rn e ofte uden for Ch e fe n s K v a rte r om Aftenen og gav nogle N um r e til bed ste, ligesom de ofte i Slottets G r ø n n e g a a rd de lune S omm e r a fte n e r sang til G læ d e for de s p a d s e re n d e i F re d e r ik s b e rg H ave. V isse S ange gik igen A ar efter Aar og k e n d e s af alle E lever: „De d a n s k e K a n o n e r “ , „Som S ø n n e r af det gam le N o r d e n “, „I v o r B a rn d om vi h ø rte K a rto v e rn e s B r a g “ o. m. fl. Og saa en Mæ n g d e af de s m u k ­ k este sv e n sk e K o rsang e in døv e d es og v ar meget y n d e d e ; hv em h u s k e r ikke „L y ss på s ig n a le n “ , „B lix ta rn e lju n g a“, „B jo r n e b o r g a r n e s M a r c h e “ o. m. fl. D e n n e S a n g u n d e rv isn in g b ar F rug t langt ud o v e r S k o le a a re n e , og d e r findes sik k e rt faa K re d se af Mæ n d uden for de egentlige Sang ­ fo reninger, h v o r alle kan h u s k e T e k ste n til og synge saa m ange sm u k k e S ange som de tidligere Elever, n a a r de e r sam le d e i kammeratlig t L a g -------------- . D en sidste K lassee k sam en e r nu overstaaet. 2. K lasse h a r endelig n aa et d et forjæ ttede Land og e r bleven æ ld ste Klasse. I den første Tid me d de n y e 1-Tal kan ma n ikke lade væ r e med at s kæ v e ned til S k u ld e r s tr o p p e r n e , og man m e n er, at alle maa k u n n e se, hv ilken frem ra g e n d e P e r s o n de m ø d e r: „E lev i æ ld ste K la s se “ , jo, jo, man føler sig rigtignok. Im idlertid skal Klassen jo først udfolde sig fuld stænd ig, n aa r de ny e „R e j e r “ k omm e r, og d e r a fho ld e s i den Anledning et Mø d e paa P u d se stu e n . Alle e r enige om , at „R e je r n e “ naturligvis strak s skal b ibringes en k la r Fo rstaae lse af, hvem de s k y ld e r mest R e sp e k t paa S k o le n ; me n d e r bringes dog forskellige Fo rslag frem. Det vedtages, ikke at „hugge S m ø r “ fra „R e je r n e “ , og d e r løfter sig R ø ster for, at ma n i det hele tagetikke skal r ø re „R e je r n e “ , da det jo uvægerligt vil me d fø re „H e llig d a g sb ik s“ , hvis det indm e ld e s, men nøjes med at b eny tte den aandelige O v e rle g e n h e d og Stillingen som H jæ lp e læ r e r til at h a a n d h æ v e Re spek ten . G lem t e r nu denDagfor to Aar s id e n , da man selv var en lille fo rs k ræm t „R e je “ , og det gaar som Regel sa ale d es, at K lassen bliver