Elevskolen_1816-1912

198

skikkelig mod yngste, d e rsom den selv h a r haft en flink æ ld ste Klasse, og omvendt, hvis den h a r meget at skulle „ a fle v e re “ — — — . Æ ld ste Klasses E le v er an v e n d e s stra k s som L æ r e r e for en T r o p af de ny e Elever, d e r skal læ re de første B e g y n d e lse s g ru n d e af E k s e r ­ citsen. „ T r o p p e n “ e r m a a sk e k u n paa en enk e lt Mand, m e n alligevel, man h a r naaet T o p p u n k te t af T ilvæ re lse n som Elev, føler sig som Befaling smand og e r meget sto r udi egen Indbildning. Den ny e Væ rd ig h e d m e d fø re r dog ogsaa visse F o rp lig telser; det e r ikke ra rt at skulle h av e „O m b i k s “ s amm e n med „ R e j e r n e “ og m a a sk e væ r e nød t til Sønd ag F o rm id d ag at p u d se D ø rlaa se s amm e n med „ T r o p p e n “ fra om Lø rdagen . Alt for ofte at have „K a r a k te r b ik s “ p y n te r heller ikk e ; „ R e j e r n e “ b e n y tte r — efte rh a a n d e n som de bliver sc en e v an te — e n h v e r Lejlighed til at sløje af paa den „O v e rm a n d e n skyldige R e s p e k t“ , og re n t galt e r det naturligvis, sa afrem t man maa modtage Lu ssing e r af en L æ r e r i „R e je r n e “s N æ r v æ r e ls e , selv om de bliver tagne med aldrig saa sto r A n sta nd ; man falder let ned af P iedestalen. Æ ld ste K lasses E le v er fik paa den Maade pr. A n s k u e ls e s u n d e rv is ­ ning læ rt, at Adel forpligter, selv om d e n n e Adel e r selvtagen. Und erv isn in g e n i æ ld ste Klasse d a n n e d e en naturlig F o rtsæ tte lse af Und erv isn in g e n i de to første A ar; det P e n s um , d e r sk u ld e g e n n em - gaas, blev s tø r r e , og de skriftlige O p g a v e r v an sk elig ere, me n nye te o re tisk e Fag kom ikke til. K lassen s E le v er an v e n d te s som H jæ lp e ­ læ re re ved Ek serc its, Vaa b enøv e lse og Svømn in g og som S ek tio n s­ fø re re ; det var ogsaa dem , d e r fungerede som „ F o r m æ n d “ de forskel­ lige S teder, V a sk e fo rm a n d , F o rm a n d i Fæ lle sk la sse n , H a v e fo rm a n d o. s. v., og alle disse F u n k tio n e r bidrog naturligvis i høj G ra d til at øge K lassens O v e rle g e n h e d o v e r for „R e je r n e “ . Vaab enøv e lsen blev udv idet til ogsaa at omfatte Rytterhugning. Den indøvedes med re g lem e n te re d e Ry ttersab ler, og det k u n d e kn ibe for de m indste paa v en stre Fløj at tum le den lange og temmelig s v æ re S abel; alligevel k u n d e d e r ofte i en „M a r c h -m a r c h “ h ø r e s det sk a rp e Fløjt, d e r var T egn e t paa et godt ført Hug. E le v ern e i æ ld ste Klasse v ar alle om k rin g 17A ar gamle. Den strenge Disciplin og den travle O p ta g e th e d Dagen igennem lagde en D æ m p e r paa „L ømm e la ld e re n s “ sædvanlige U n o d e r — m a a sk e med den V irkn ing , at de gav sig Udslag de første Aar efter Afgangen fra Skolen — ;• men det k u n d e dog m æ r k e s , at K ritikken engang imellem rejste H o v e d e t , . o g at L æ r e r n e s Fejl og svage S id e r ikk e undgik E le v ern es O pm æ r k s om h e d . G a v ty v e stre g e r k u n d e d e r dog altid findes paa. Aftenen før M a rc h ­ tu re n eller S omm e rfe rie n k u n d e ingen sove Kl. 9 , og d e r a r r a n g e re d e s da