EfterretnOmJohannesWiedewelt

76

de male slet, men tegne godt, de savne det poetiske Syn, men have et stærkt udviklet realistisk Blik og betragte den skolerigtige Dannelse med Foragt. Hogarth havde be­ standig i den gamle Kunstskole i St. Martins Lane set en Planteskole for aandløs og idéforladt Slendrian og paa det kraftigste modsat sig Stiftelsen af et nyt Akademi. E t saadant kom desuagtet i Stand (1768), lire A a r efter hans Død, just paa samme Tid, som Wiedewelt besøgte England. Den første Præsident for dette Akademi var J o s h u a R e y no l d s . Denne store Maler traadte i sine Værker, — som den hellige Familie (nu i Kensington Museet), det bedende Barn (den saa kaldte Samuel), Ugolino, Herkules- barnet med Slangerne (i Petersborg), — i kraftig Opposi­ tion til den slette Smag, skjønt ad en anden Vej end Hogarth; han blev derhos den første egentlig store engelske Portrætmaler, — hans Medbejler, den sødladne R o m n e y , kommer ham ikke nær, — og omtrent paa samme Tid lagde G a i n s b o r o u g h (død 1788) Grunden til det engelske Landskabsmaleri. Men medens Malerkunsten saaledes begyndte at frem- blomstre, stod det hel kummerligt til med Billedhuggeriet. Da Wiedewelt var i London, ejede England — som be- kjendt — ikke den lykiske Samling eller de Elginske Marmorværker, der nu gjøre British Museum til Hovedkilden for Kjendskaben til Hellas’ højeste Kunst. A f Billedhuggere var der saa godt som ingen, og af Billed­ huggerarbejder heller ingen, uden de endnu seværdige Frembringelser af Flensborgeren C i b b e r , de middel- maadige Værker af den forlængst afdøde G ib s on , de forskruede Rokokoarbejder af R o u b i l l a c , en Lærling af Coustou d. æ., som i sin Tid spillede en stor Rolle i Eng­ land som Kunstner, og de lige saa slette Produkter af T h om a s B a n k s , — som den komiske og den tragiske Muse paa British Institution, Pall Mali. No l l e k e n s , der endnu langt fra kan løsgjøre sig fra Parykstilen, havde endnu ikke opnaaet nogen videre Anseelse, og F l a x m a n ,