EfterretnOmJohannesWiedewelt

28 E fter i nogen Tid at have ventet paa en pavelig Galej, som lian agtede at gjøre Rejsen med, forlod lian endelig Marseille, landede i Civita „ Vechia “ og ankom til den evige Stad den 7. Jun i 1 7 5 4 x). Rom saa den G ang ' anderledes ud end nu. Staden var langt mere end i vore Dage den katholske Verdens Hovedstad, alt var Klokkeklang og Kirkesang, livert andet Menneske, man saa paa Gaden, en Abbé, talrige Kardinaler og andre liøje Gejstlige holdt Hof i Peterskirkens og Vati­ kanets højtidelige Skygge. Hvad det kunstneriske, — særlig Billedhuggerkunsten, — angaar, da vare K irker og Paladser fulde af Berninis, Algardis og deres Efterfølgeres Værker, men det antike Rom laa endnu halvt begravet under Aar- hundreders Grus. Septimius Severus’ Triumfbue blev først helt udgravet i 1803, Titusbuen var halvt tildækket og misprydet med elendige Tilbygninger; den, saa vel som Konstantinsbuen, kom først helt for Dagens L y s i 1804, Trajansforum blev afdækket i 18 12 , Scipionernes Grave i 1780, o. s. v .2). Medens mangfoldige af de gamles Kunstværker laa begravne i Grus, var Rom derimod den Gang i Besiddelse af mange andre Antiker, som nu ere spredte om i Verden. I V illa Medici paa Mt. Pincio fandtes saaledes den Gang den Capranicanske Samling, som nu er i Plorens, og de 15 Statuer af Kiobegruppen, foran hvilke AVinckelmann første Gang beundrende fik Øjet op for den høje Stil. Ogsaa disse Billedstøtter ere siden 1770 i Elorens. I V illa Borghese var der den Gang alene i Haven og paa den udvendige Side af Kasinoet 43 Statuer, 70 Buster og 144 Basreliefer. I det indre stod endnu den gamle Satyr med Dionysosbarnet, Kentavren med E ro s, Savro- sandsynligvis er det eneste skriftlige, der existerer fra den gamle Justus AViedewelts Haand. J) Mskpt. 1396, n. — D a ssd o r fll, 250 fejler, naar lian lader W iede- w elt fra Frankrig gjennem Tyskland drage til Italien. 2) Justi, W inckelmann, II, I.