EfterretnOmJohannesWiedewelt

242

b lokke, som aabenbart hidrørte fra et strandet Skibs L a d ­ ning. Omtrent 40 a f disse B lo k k e, — der viste sig at være norsk Marmor, hvoraf, som vi have set, W iedewelt brugte betydelige Kvan titeter — , hleve optagne, bragte til K jøbenhavn og henlagte paa „Marmorpladsen“ , hvor de sidste a f dem bleve solgte for en Ubetydelighed for nogle A a r siden 1). D et hed sig, den Gang man fandt disse Marmorblokke, at de havde tilhørt Wiedewelt, at de havde været om Bord paa et for hans Regn ing fragtet Sk ib , som var fo rlist, og at det T a b , Kunstneren derved havde lid t, havde berøvet ham hans sidste H jæ lpek ilder2). Dette er nu noget, som ikke kan bevises, men som des uagtet kan have nogen Sandsynlighed for sig. A t W iedewelts Omstændigheder i hans sidste Levedage vare saaled es, at han end ikke med den yderste Sparsomhed kunde skaffe sig og sine et nogenlunde anstændigt Udkomme, ses a f Samtidiges V id n esb yrd 3) og fremgaar i øvrigt klart a f de sørgelige Oplysninger, der fremkom efter hans D ø d 4). A lt , hvad der havde Væ rd i: Kongen a f Englands Guld- daase, K aro line Matliildes i Ould indiattede A g a t-la b a tie re , Gu lduret, som Hertug Ferdinand havde skjænket ham, Magistratens Sølvterrin, Moltkes Guldmedaillon, F rederik V .s Gu ldd aase5), 16 Sølvm edailler, — vare pantsatte for !) Velvillig Meddelelse af Hr. Grosserer E. Z. Svitzer. 2) Saaledes ytrede, blandt andre, afdøde H. V. Bissen til Forf. 8) Peter Erasmus Muller i L. Eft. 1802, No. 39: „Men selv det anstændige Udkomme kunde Oldingen W iedewelt ikke forskaffe sig . . . — )?Jeg gaaer hen, hvor der er intet Savn“, (Oehlen- schlåger i „Tilskueren“ 1803); — „Hvor tager W iedewelt, mens .Tordens Nød han glemmer, sit Marmor fra?“ (Eimbrev af Febr. 1807, til Jens Baggesen). 4) Forseglings-, Registrerings- og Behandlings-Protokollerne i Hof- og Stadsrettens Arkiver, Raadhuset. 5) W iedewelt ejede endnu en Gulddaase; den var pantsat til den i 1801 afdøde Sekretær Kristen Scliifter. — Alle de oven for be­ rørte Pantsættelser fandt Sted i 1801 og 1802. Protokollerne i Hof- og Stadsrettens Arkiver.