EfterretnOmJohannesWiedewelt

241

berørte „ugentlige Selskab “ 1). A ftenen tilbragte han vel mest i sin Y en s og sine Søstres Selskab mecl Studium, Tegning eller syslende med sine talrige Optegnelser og Haandskrifter. K un sjældent aabnede denne stille og tarvelige K re d s sig for at optage en G jæ st i sin M id te 2), men skete det en enkelt G an g , at en fremmed, som E c k eller H i r s c h f e l d , betraadte AViedewelts H u s, forlod han det igjen fortryllet a f Oldingens blide Elskværdighed og aandrige Underholdning 3). Men det beskedne Y elvæ re, som denne lille K red s i lang T id havde kunnet glæde sig ved, afløstes hen imod Aarhundredets Slutning a f den bitreste Trang og Kød. De Smaasummer, som W iedewelt i lykkeligere Dage havde sammensparet, mistede han ved forskjellige U lykkestilfæ lde4). Hvilke disse Ulykker have været, formaar man næppe med V ished at afgjøre nu. D et er ikke umuligt, at Wiedewelt kan have anbragt sine Sparepenge i faste Ejendomme og mistet dem i 179 5 ved Byens B ran d ; det er ligeledes muligt, at han kan have havt Penge staaende i Handelshuse og mistet dem i den store Handelskrise 1 799; maaske har hans gode H jæ rte bragt ham til at hjælpe andre, som have lønnet ham med U ta k 5) , og endelig beretter en Tradition, at et for hans Hegning med Marmor ladet Skib forliste, og at der derved paaførtes ham et T a b , som han ikke kunde bære. I Aarene 1857 eller 1858 opdagede man paa Havbunden i Kærheden a f Læ søs K y st en Del Marmor­ til Danmark affilieredes han den 13. September 1763 i Logen Zorobabel til Nordstjernen, i Kjøbenhavn. I England fik han siden den saakaldte første skotske Grad. Her hjemme steg han siden til meget høje Grader, men har i øvrigt aldrig beklædt nogen Embedspost, i det mindste ikke i den nævnte Loge. (V elvillig Meddelelse af en Frimurer). J) D etteomtales flere Steder iNye kgl. Sml. Mskpt. 111, 1. 1. 2) P. E. Muller i L. Eft. 1802,No. 39. 3) Eck, 40 f. — Breve fra H irschfeld til IV. (i Bogh. Thaarups Eje). 4) P. E. Muller i L. Eft. 1802,No. 39. 5) Sml. foran, S. 236 Note 1. 16