EfterretnOmJohannesWiedewelt

103 Bildhugger- og Bygnings -AcacLemie i Kidbenhaufn forhen allernaadigst forundte Bevillinger og Frieheder med viidere af Dato 25. Septembris 1767, naar samme ved Salys Død blev ledig, een Gang for alle, været tillagt Academiet , og Kom da ickun, saa at sige, tilbage til sit forige Sted, naar det naadigst maatte behage Deres Kongelige Hoyhed at see Academiet samme igjen tilveye bragt, den daglige Man­ gel, Acadeviiet lider, blef derved, paa eengang forekommet, og Academiet s a t t i Stand med Friemodighed, og uden Bekymring, hvor det skal tages fra, at bestride og afgiøre, sine saa ofte hafvende og ei forudseende U d g i f t e r . . . . 1)“. Men dette Rødraab førte ikke til det forønskede Resultat, i det Regeringen koldblodigt strøg den ved Salys Død besparede Pension i Statskassen. Man maatte altsaa nøjes med sine 4000 Daler aarlig og arbejde videre under de ugunstigste Omstændigheder. Den nøje Forbindelse, som Reglementet af 21. Jun i 1771 havde til Yeje bragt mellem Haandværkslavgene og Kunst­ akademiet, overvældede D irektøren, Professorerne og Læ ­ rerne med Forretninger. Malere, Murere og Tømrere, Vognmagere, Laasesmede og Lygtefabrikanter lagde uaf­ ladelig Beslag paa deres Tid. T enhver af Akademiets Forsamlinger fremlagdes, prøvedes, godkjendtes eller for­ kastedes Svendetegninger og Mesterstykker; enkelte og dobbelte Laase, Vognlygter, Kommoder og Dragkister, Tobaksdaaser og mangfoldige andre Haandværksfrembrin- gelser fremstilledes paa Akademiets Bord; Mænd som Wiedewélt, Weidenhaupt, Preisler og Harsdorff maatte undersøge og bedømme disse Gjenstande; de af Akademiet afgivne Bedømmelser affødte ikke sjældent Rivninger mel­ lem dette og de forskjellige Lavg, og B roderparten a f disse Ubehageligheder faldt selvfølgelig i Direktørens Lod. Des uagtet arbejdede denne lige ufortrødent i den af Re­ geringen foreskrevne og ved enhver Lejlighed paa ny ind­ skærpede R etn ing : at gjøre alt for at bringe de skjønne

*) Akad. Dagebog, 1776.