EfterretnOmJohannesWiedewelt

102 500 Dalers Tilskud i Maj s. A. — endogsaa 4320 D a le r1). Fonden var altsaa øjensynlig aldeles utilstrækkelig, Stiftel­ sen sank dybere og dybere i Gjæld, og Direktøren maatte saa godt som uophørligt anraabe Arveprinsen, af hvis Præsi­ dium man havde ventet sig saa meget, om at gjøre sin Indflydelse ved Hove gjældende til Gunst for den nødli­ dende Kunstskole. Ved Udgangen af A aret 1775 var Trangen saa stor, at Regeringen ikke kunde andet end som tidligere berørt træde hjælpende til. I Akademiets Forsamling den 4. Mars 1776 meddelte Direktør Wiede- welt, at Kongen „formedelst vores høye Præsidis naadigste Intercesssion den 24. Februarii havde skiænket Academiet den Summa femb Hundrede Rixdaler til at betale de 306 Rd. 43 Sk. og øvrigt, som Academiets Cassa til de ind­ komne Regningers Udtilgelse icke formaaede at udrede2) “. Men denne Hjælp var saa ubetydelig, at Nøden derved kun for et Øjeblik blev afhjulpen. Trangen var snart større end nogen Sinde, og Wiedewelt, der baade med K raft og Klogskab kæmpede for den Stiftelse, hvis Forstander han var, maatte allerede i Forsamlingen den 3. Jun i s. A. for­ anledige Akademiet til paa ny at henvende sig til Arve­ prinsen med Bøn om at hjælpe paa dets fortrykte Kaar. S a ly var nemlig død i Paris (4. Maj 1776), og Wiedewelt troede nu muligen at kunne faa Akademiets Fond forøget med den Saly for Livstid tilstaaede Efterløn af 1000 Daler aarlig. „ Acadevtiet finder“, hedder det i dets Henvendelse til Præses, „den lyckelige Leilighed underdanigst at fore­ stille Deres kongelige Hoyhed, hvorledes samme, uden at det paa nye skal falde den kongelige Cassa til Byrde, K and Komme til sin forige hafte Fond nemlig 5000 rd. i steden for de nu hafvende og ei tilstreckende 4000 rd. Denne ved Salys Død vacante, ad dies vitæ hafte Pension af 1000 rd. har desuden ved Hans Kongelige Mayst.s aller- naadigste Confirmation paa det Kongl. danske Skildrer-,

o Unv. B ib i. M skpt. W ied . Sm l. III., 295 ff. 2) A kad. Dagebog, 1776.