EfterretnOmJohannesWiedewelt

91 Forsamlingen den 5. Oktober 1772 valgte Præses, Æ re s­ medlemmerne og Akademikerne, med ti Stemmer mod én, den ældste af de danske Professorer, J o h a n n e s Wi e d e - we l t , til D i r e k t ø r for det kongelig danske Billedhugger-, Maler- og Bygnings - Akademi, og h e r m e d b e g y n d e r d e t t e s H i s t o r i e s om n a t i o n a l K u n s t a n s t a l t 1).

Wiedewelts syv første Direktorater, hans Kunstner­ virksomhed under disse.

Uagtet Akademiet nu var bleven de fremmede2) — skjønt endnu ikke deres Aand — kvit, skjønt det havde faaet en Prins af kongeligt Blod i Højsædet, Kordens an­ seteste Kunstner til Direktør og sine ypperste Fostersønner paa Lærestolene: — A ls (siden 1766) i Malerkunsten, H a r s d o r f f 3) i Arkitekturen som Jardins Efterfølger (17 71) og W e i d e n h a u p t i Anatomien (efter Berger, 1771), — kom dets Sager dog ingenlunde paa bedre Fod. Bestandig gjorde den mest lurvede Paaholdenhed fra Legeringens Side sig gjældende, bestandig hed det: der maa spares og atter spares. Til Lønninger for Professorer og Lærere, til Diplomer og Patenter, til Præmier og Stipendier, til Samlingernes Vedligeholdelse og Forøgelse, til Modeller og Undervisningsapparater, til Brændsel og Lysning, til Byg­ ningers og Inventariers Udbedring, til Skatter og Afgifter, til Kontorhold og Sekretærløn, til hele det tjenende P e r­ sonale maatte det kongelig danske Kunst-Akademi endnu *) Mskpt. 1396, n. — Thiele, 172. 2) J a r d i n den yngres, Pezolds, Stanleys og Salys Afgang er forhen omtalt. J a r d i n den ældre havde i 1771 nedlagt sit Professorat og var vendt tilbage til Frankrig, hvor han døde i 1799. Den gamle le Clerc afgik ved Døden den 8. Mars 1771. Tilbage var kun den udmærkede, fordi’ingsløse Joh. Mar ti n Pr e i s l e r (og — om man vil — Mandelberg). 3) Sml. foran, Side 67.