DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

64 offentliggjør Højesteretsdommen og i Bekjendtgjørelsen »advarer« Kunstdrejerne mod at udføre Drejerarbejde til Bygningsbrug eller til Møbler og til Skibsbrug eller overhovedet noget Arbejde af simple, indenlandske Træsorter, klage Kunstdrejerne herover til Kancelliet. Dettes Svar gaaer dem imod, idet det udtaler, »at Oldermanden efter de gjældende Anordninger maa anses berettiget til i Almindelighed at advare imod de omhandlede Indgreb i Laugets Rettigheder«, men derefter tilføjes ligesaa diplomatisk som i et tidligere Tilfælde: »For- saavidt de Paagjældemle (Kunstdrejerne) derimod i den paaankede Ind- rykkelse maatte finde saadanne specielle Arbejder nævnte, som de anse Kunstdrejerne berettigede til, vil Spørgsmaalet herom være at afgjøre ved Domstolenes Kjendelse«. Denne Kancellierklæring frem­ kom ca. 2 Maaneder efter Højesteretsdommen, og Kunstdrejerne have naturligvis fortolket den derhen, at Kancelliet udtalte, at det egentlige Stridsspørgsmaal endnu ikke var paakjendt. I hvert Fald tog de det Parti at hævde, at de ogsaa havde Ret til at udføre almindeligt Drejer­ arbejde af indenlandsk Træ, naar de paagjældende Arbejder vare po­ lerede, og dette Standpunkt førte de sejrrigt igjennem. Drejerlauget lod ved Oldermanden og forskjellige Laugsmestre foretage Undersøgelser i en Række Kunstdrejerværksteder og lod beslaglægge saadanne Ar­ bejder, som Trædrejerne mente at have Eneret paa. Om 6 Rosetter af Birketræ bestemte til Stole og fundne hos Kunstdiejer Scbaumburg kom Slaget til at staa. Oldermanden gjorde gjældende, at Rosetterne vare »uberettiget Arbejde«, S., at det var »poleret Arbejde«, medens Trædrejerne, ihvert Fald indtil for en Snes Aar siden, kun havde givet sig af med det »simple hvide Arbejde«. I Politirettens Dom, der afsagdes 9de Jun i 1834, hed det, at Spørgsmaalet i Sagen var, hvorvidt »saadant Træearbejde, udført i simple Træesorter, nemlig i nærværende Tilfælde i Birketræe og uden at den egentlige Dreining kan skjønnes at udfordre stor Kunst­ færdighed, kan henføres under det Arbeide, som Kunstdreierne ere berettigede til at falholde. Sammenligner man nu det Træedreierne i deres Laugsartikler af 7. No­ vember 1685 § 4 foreskrevne Mesterstykke, der ikke omtaler poleret Arbejde, med det for Kunstdreierne i PI. 17. Junii 1816 fastsatte, hvortil hører i flin sleben og poleret Træekasse eller Daase, uden at der er nogen Indskrænkning foreskrevet med Hensyn til Træets Natur eller Kunstfærdigheden i Dreiningens Udførelse, og tages Hensyn til, hvad der er in confesso mellem Parterne, at Træedreierne i det Hele først i den senere Tid har givet sig af med poleret Arbeide, hvorimod det forhen almindeligvis udførtes af Kunstdreierne, skjønnes det ikke rettere, end at disse maa være berettigede til at udføre al Slags flint slebet og poleret Dreierarbejde i Træe, uden Hensyn til, om det er til Brug ved Meubler eller ikke, hvoraf følger, at Indklagede i nærværende Tilfælde i Overensstemmelse med hans nedlagte Paastand vil blive a t frikiende .« Ved denne Dom, kun et Aar efter Højesteretskjendelsen, havde denne definitivt paa et vigtigt Punk t mistet sin væsentligste Værdi,