DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902
65 og en ny Højesteretssag havde Lauget naturligvis ikke Raad til at forsøge; Gjælden fra den første Sag var det først da lykkedes at af vikle ved at 17 Mestre hver især havde ydet et extraordinært Bidrag af 5 Rdl. dertil, og Oldermanden havde laant Laden Resten. Kunstdrejernes Stilling udenfor Lauget var saaledes tilsyneladende særdeles stærk, de havde hævdet sig som »frie Kunstnere« og havde et stort Omraade at arbejde paa — omend de ikke maatte lave al mindelig hvidt »simpelt« Arbejde af indenlandsk T ræ ; blev det blot poleret en Smule, var der intet til Hinder — men dog var det ikke Frit for, at de bleve ramte af den Gjengjældelse, som Menneskehedens Børn undertiden ere udsatte for. Under alt dette var der nemlig kommen saa mange »Fuskere« ogsaa i Kunstdrejerfaget, at det blev de virkelige Kunstdrejere højst generende. Medens der ellers paa alle andre Punk ter var ret snævre Grænser for Næringsretten, kunde »Kunstdrejeri« drives med meget svag Adkomst, og det var efter- haanden blevet opdaget af for mange. Paa Initiativ af Kunstdrejer Westergaard, og under Tilslutning af en Række Fagfæller, holdtes et Møde, hvor der lød lignende Klager over Indgreb, som saa ofte havde lydt fra Lauget, og ved hvilket man aabenbart var mest tilbøjelig til ligefrem at stifte et Kunstdrejerlaug. Men Tiderne var ikke gunstige derfor, og man endte med at stifte en Forening, hvis første og vig tigste Opgave skulde være ved Hjælp af en ju rid isk Konsulent at for følge Fuskerne. Det var 1. April 1841. FORSØGET PAA EN SAMMENSLUTNING. I Virkeligheden vare Kunstdrejerne imidlertid ikke tilfredse; de følte sig navnlig ikke betryggede ved Kunstdrejerforeningen, og denne førte i den første Tid en trist Tilværelse. Det var Laugstvang og Laugsret, Kunstdrejerne ønskede til deres Beskyttelse. Dette kunde Foreningen ikke yde dem, og allerede nogle Maaneder efter Forenin gens Dannelse, henvende de sig derfor til Drejerlauget for at der kan ske en Sammensmæltning. Dette skete ved en d. 27. Ju li 1841 af 45 Kunstdrejere underskreven Skrivelse, og det meddeltes i Skrivelsen, at d’Hrr. Bang, Høgstrøm, Nygaard, J. G. Schwartz og Westergaard vilde forhandle med Drejerlauget om Sagen. Forhandlingen aabnedes strax og blev fremmet hurtigt. Allerede fire Dage senere forelaa føl gende, af Oldermand Aulum, Bisidderne A. G. Lohmann og J. Chr. Sørensen og 15 Laugsbrødre underskreven, imødekommende Beslut ning: 1841 d. 31. Juli var Dreierlauget forsamlet og blev af Oldermanden gjort be- kjendt med et skriftligt Andragende fra 45 Kunstdreiere paa samtlige Kunstdreieres Vegne, om at indgaa en Forening med Lauget, paa Betingelser, som nærmere kunde 5
Made with FlippingBook