DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

57 at nyde samme Rettighed med os i alle Maader, derfor maatte Sagen falde bort igjen, og de blev ved, og gjør saa endnu, at forlokke vores Svende, hvoraf der ej kan flyde andet end Uenighed.« I dette Doku­ ment af 1794 udvikles det videre udførligt, at Laugets virkelige Navn er Drejerlauget alene, selv om Særbetegnelsen TWedrejerne senere er kommen ind, men det er vel netop sket for at hindre Bendrejerne i at udføre 7>æarbejde, særlig til Arméen og Flaaden. At Trædrejernes Fag derimod netop ogsaa omfatter Arbejder i Ben, fremgaar af, at deres Mesterstykker omfatter Skakspillet o. s. v., saa at Dygtigheden skal vises »saavel i det nyttige og solide som i det smukke og konst- rige.« »Det er«, fortsættes der, »ogsaa i alle Lande blevet anset og anses endnu tor, at den, der haver lagt Grunden i Træ Arbejde, den er det en let Sag, at Lyst og Lærebegierlighed giør ham med Tiden til en fuldkommen Dreier.« Det udvikles, at Drejernes Stilling op­ fattes paa samme Maade andetsteds. Mesterstykket, der fordres af Drejeren, er i næsten alle evropæiske Lande det samme som her. I Stockholm skal der kun forfærdiges et Skakspil, det halve af Elfen­ ben, den anden Halvdel af sort Elmholz. I de gamle Hansestæder blev der gjort Forskjel paa Blokkedrejere, Kleindrejere. Spinderok­ magere og Bendrejere, men de vare alle sammen i et Laug. I 1678 blev en Drejer, formodentlig en Liibecker, holdt for uziinftig, fordi han ikke havde lært andet end at dreje i Ben. I Henhold til disse og flere Betragtninger ønsker man, at Kommissionen skal anbefale, at der fastsættes et Mesterstykke for Bendrejerne, bestaaende af »et Skakspil af ordinær Form, det halve hvidt, og det halve beidset, enten rødt, b laat eller sort, og en Vindeltrappe af dito efter vist Maal, men efter egen Skjønsomhed i Henseende til den øvrige Indretning, og et par Billiard Kugler, hvoraf den ene er beidset rød, den anden grøn.« Naar da dette Mesterstykke er fastsat, skulle Bendrejerne alene arbejde i Elfen- og Oxeben »uden at befatte sig med nogen Slags Træ Arbejde af hvad Navn nævnes kan.« MESTERSTYKKET. Forslaget om et Mesterstykke blev ikke taget til Følge i 1794, men en Snes Aar senere, i 1815, indgav Drejerlauget en ny Henvendelse til Myndighederne, og nu blev der fastsat et Kunstdrejermesterstykke, men dette kom til at omfatte saavel Træ- som Benarbejde og gav derved netop Anledning til ny Stridigheder. Mesterstykket, der be­ stemtes ved Reskript af 7de Jun i 1816, skulde nemlig foruden af et Skakspil a f Elfenben, bestaa af en fin sleben og poleret Trækasse eller Daase (til Skakspillet) og en fin sleben og poleret Vase a f Træ, forsiret