DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

58 med Elfenben. Denne Mesterstykkets Sammensætning, skriver Drejerne allerede to Aar efter, i 1818, til Øvrigheden, ha r givet Anledning til »en efter et Skønnende Misforstaaelse« hos Ben- eller Kunstdrejerne, at de have »Rettighed til at forarbejde alle Sorter Drejerarbejde, især de mindre Dele, hvorved Trædrejerlaugets Interessenter bedst og lettest kunne fortjene noget, især den mindre Formuende, da samme kun udfordrer smaa Materialier«. Lauget ønsker imidlertid meget, at »den Tvistighed, der i mangfoldige Aar ha r existeret mellem disse 2de for- skjellige Dreiere dog engang kunde ophøre«, og det foreslaaer derfor, at Daasen til Skakspillet i Mesterstykket fremtidig forfærdiges af Elfen­ ben, hvilket kan ske, naar Spillet gjøres noget mindre og finere end almindeligt, og at Vasen af Træ afløses af et andet passende Stykke af Ben, Skilpadde eller Perlemor. Man ansøger desuden Kancelliet om bestemt at fastsætte, hvilke Slags Arbejder hver af de to Slags Drejere udelukkende maa forfærdige og vedlægger en vejledende Fo r­ tegnelse i saa Henseende. Myndighederne synes imidlertid baade nu og senere at have taget det Parti at undslaa sig for egentlige Afgørelser i denne Strid. Kancelliet svarer i 1819 paa Forslaget om Fastsættelsen af en saadan Grændse mellem de to Slags Drejere, at det finder det betænkeligt, da det muligen kunde foranledige nye Trætter, »hvorimod«, tilføjes der diplomatisk, »at Laugsmestrene, naar de tro sig forurettede af Kunstdrejerne, kunne henvende sig til Politiet«. Dette Svar ha r sikket ikke tilfredsstillet Drejerlauget. En Klage til Politiet over Kunstdrejerne blev ganske vist strax indgiven, men den synes ikke at have ført til noget egentligt Resultat. Under Striden inddroges nu tillige stadig den Omstændighed, at fremmede Kunst- drejersvende, der ankom hertil, ikke kunde faa Hjælp af Kunstdrejerne, fordi disse intet Laug havde, men henvendte sig til Lauget, en Sag, der allerede i 1817 havde givet Anledning til en Skrivelse til Politi­ direktionen, da en tydsk Kunstdrejer henlaa syg paa Svendeherberget uden at faa Hjælp. I OG UDENFOR LAUGET. I de følgende Aar har Forholdet mellem Drejere og Kunstdrejere sikkert stadig været meget spændt, og i Slutningen af Tyverne og i Begyndelsen af Trediverne gaa Drejerne saa til kraftigt Angreb. F ra Aaret 1829 foreligger en af A. G. Lohmann, der, enten han var Older­ mand, Bisidder eller almindelig Laugsbroder, altid var lige ivrig in ter­ esseret, affattet Fortegnelse over alle de Drejere eller Ikke-Drejere, som gik Trædrejerne i Næringen, og deres Antal var unægtelig i Fo r­ hold til Laugets Størrelse meget anseligt. Lauget talte nemlig 19— 20