DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902
56 verne, var meget virksom t til at skride ind overfor alt uberettiget Drejeri. I 1825 indkaldes f. Ex. Thomsen, boende i Landemærket 171, og Petersen, boende i Snaregaden Nr. 9, samt Hansen, Drejer paa Mønten, for »Indgreb i Drejerlaugets Rettigheder«. Den Første var allerede sammen med to Andre bleven dømt i 1822, og han blev det paany i 1826. Hans egentlige Stilling opgives at være Værtshusholder, og han udfører Drejerarbejdet »ved Hjælp af en Soldat, som skal være i Logi hos ham.« I 1826 forbydes det endvidere af Retten en Weitemeyer, en Nielsen og en Møller at gjøre Drejerarbejde, og der rejses Tiltale mod en Drejersvend og en Øltapper, hvilken Sidste allerede en Gang for Retten »har lovet at ophøre med det ulovlige Arbejde.« Samme Aar indkaldes endelig Formanden for Porcellæns- handlerne, at han kan paalægge Medlemmerne af sin Korporation, »at de i ingen Henseende maa falbyde eller forhandle noget som helst Drejerarbejde«, men de første Aartier af Aarhundredet betegnes dog først og fremmest af Spørgsmaalet DREJERE OG KUNSTDREJERE, som nu kommer til at spille en lignende fremtrædende Rolle i Laugets Liv som Spørgsmaalet Stolemagerne Hundrede Aar tidligere. Ny var Sagen jo ingenlunde. At Bendrejernes Særstilling var fremhævet allerede i de allertidligste Laugslove, og at der meget tid ligt var Strid med en Bendrejer, fordi han ikke vilde gaa ind i Lauget, er allerede foran nærmere berørt. I sin Tid havde Bendrejerne des uden afvist en Regeringshenvendelse med de stolte Ord, at de hørte lige saa lidt hjemme dér, som Landskabsmalerne under Malerlauget, men de havde ogsaa i 1784 været anderledes sindede, thi da er der til ført Drejerlaugets Protokol: »Samme Dag (21. Oktober nævnte Aar) forevistes et Brev fra Beendreierne angaaende om at ville indtreede udi vort Laug, hvorpaa vi haver lovet dem skriftlig Svar efter de kongelige Laugs Articler«. Dette Svar førte ikke til noget Resultat, og senere ses intet i Protokollen om Sagen. Derimod skriver Lauget i 1794 til den store Kommission, at Bendrejerne have begjæret »at blive optaget i Lauget under Conditioner, som hverken Oldermanden, der maa aflægge Ed for Magistraten at holde sig de kongelige Laugs Ar tikler og øvrige kongl. Anordninger efterrettelig og vare paa Laugets Bedste, eller de øvrige Laugets Mestere vilde indgaa, end mindre da de fleste af dem vare Overløbere fra Lauget og under fremmed Navn var antaget som Borgere, de da ogsaa skulde holde sig i den Del af Professionens Grene, som de havde udgivet dem for, imod deres skriftlige Revers og en convenable Kiendelse til Lauget, for Resten
Made with FlippingBook