DetWærnskeInstitut_1814

18

Den Sum, som In stitu tet kom til at raade over, blev paa G rund af Pengeforandringen og Fo ro rdn ingen af 5. J a n u a r 1813 m ind re end beregnet, og det faldt meget vanskeligt at faa ud laan te Penge tilbage, saa at der m aatte føres langvarige Processer. Dertil kom for Institu tets Vedkommende særlige F o rho ld . Allerede efter et Aars Fo rløb va r D irektionen paa det rene med, at Driften af Jo rd en v a r alt for dyr, og m an besluttede derfor at bortforpagte den. Dog beholdtes Heste og Vogn for Københavnstu renes Skyld; m en fra 1829 lod man Kørselen besørge af and re og gav Fo rstand e rind e rn e en E r­ statn ing for deres tidligere fri Kørsler til Byen. I 1821 bort- forpagtedes den store Have, saa at Institu tet kun raadede over de smaa Fo rhaver. Allerede 1817 og atter 1820 m aatte D irek­ tionen med Sorg afslaa en Ansøgning om forhøjet Gage fra Inspek tø ren og Læ re rinde rne , som klagede over, at deres »Fi­ nansers Fo rfatn ing va r heel maadelig«. Og da i 1818 de første tre E lever konfirmeredes, besluttede D irektionen, fo rinden de ledige P ladser besattes, »at tage Stiftelsens økonom iske F o r­ fatning, der ved Pengevæsenets Fo rand ring havde lidt betyde­ ligt, und e r næ rm ere Overvejelse«. F o r at opnaa forøgede Ind ­ tægter besluttede m an i 1818 at optage betalende Elever, og der kom ogsaa sn a rt et P a r, bl. a. Ju liane E lisabeth W æ rn fra Kristiania, en Slægtning af Morten Wæ rn , saavidt m an kan se den eneste norske Pige, der h a r boet paa Institu tet, n a a r undtages en Elev, som havde levet i K ristiania ind til Aaret før sin Optagelse. Det følger af sig selv, at den overordentlige Sparsomm e­ lighed og Nøjsomhed. som prægede de fleste Hjem i disse Aar, ogsaa gennem førtes paa Det W æ rnske Institu t, og D irek­ tionen vaagede nøje over, at den strengeste Økonom i iagttoges. I 1824 tilskrev den Jom fru Bendz, at hun ifølge Begnskaberne havde køb t Oksekød for 10 Skilling Pundet, m en at hun ikke m aatte give m ere end den alm indelige Takst, som va r 9 Skil­ ling. Dersom Slagter Petersen ikke vil sælge til den Pris, giver D irek tionen Anvisning paa Slagter Kalkau, som er villig dertil, og vedbliver Jom fru Bendz at give m ere, m aa det være for hendes egen Begning. Under disse Om stændigheder var det med særlig stor Glæde, at D irektionen i 1822 fra Ekseku to re rne i den 1813 afdøde kend te Handels- og F inan sm and , Hofraad D avid A msel M eyers B o fik Meddelelse om, at der af Boets Midler var til-