DetWærnskeInstitut_1814

19

staaet Institu tet 7000 Rdl., hvo ra f en Del skulde anvendes til en aarlig Præm ie til en Elev, »som i enhver Henseende ud ­ mæ rkede sig«. Dette Legat, den største Gave, som DetWæ rn - ske Institu t h a r modtaget, siden det oprettedes, h a r i Aarenes Løb været af meget stor Værdi for det. Summen holdes sta­ dig for sig i Regnskabet under Navn af »Hofraad Meyers Le­ gat«, og den Sum , 100 K roner, som aarlig uddeles, h a r for Modtagerne været en stor Glæde og Opmuntring. Hvis Mod- tagerinden senere gifter sig, faar hun de opsam lede Penge m ed Ren ter som Hjælp til Udstyr. I m odsat Fald faar hun Ren terne, saa længe h u n lever, og Summen falder ved hendes Død tilbage til Stiftelsen. T rods dette Legat vedblev de økonom iske Fo rho ld at være trange, og det m aa ikke have været opm un trende at føre In- stitutets Regnskab. Dette g jorde E ta tsraad Kolderup Rosen­ vinge fra V irksomhedens Regyndelse til sidst i 1819, da Roets Afslutning va r nær. Da antoges Postsekretæ r L udvig R eimer som Kasserer og Bogholder, og Aaret efter, 1821, ved Inspek ­ tø r Sørensens Død, forenedes denne Stilling med Inspek tø r­ stillingen og h a r været det siden. E ta tsraad Kolderup Rosenvinge, Institutets første D irektør og den M and, de r som F ru Wæ rns Lavværge og Ven maa antages at have haft en væsentlig Andel i Planlæggelsen af Institu tet, døde den 18. August 1824. Han havde af F ru W æ rn som Tegn paa særlig Tillid faaet Lov til selv at vælge sin E fterm and , medens ellers den længstlevende vælger den ny D irek tør, og han havde — uden Tvivl efter Aftale med F ru W æ rn — dertil valgt sin Søn, den kendte Retshistoriker, P ro ­ fessor Dr. ju r., senere Konferensraad, J anus L auritz A ndreas K olderup R osenvinge , der altsaa nu kom til at staa ved Kon­ ferensraad Monrads Side. E t Aars Tid efter, i J a n u a r 1826, meddelte Inspek tø ren , at der var en Underbalance paa Regnskabet paa ca. 1400 Rdl. Sølv i eet Aar, og at der ikke va r Udsigt til, at en lignende Underbalance foreløbig kunde undgaas. G runden va r »dels Tab ved Debitorer, dels Misforholdet mellem Varepriserne og Pengenes lave Kurs«. D irektionen besluttede derfor at søge at dække Underskudet ved forskellige ekstrao rd inæ re F o r­ anstaltn inger. Fø rst gav D irek tø rerne selv foreløbig Afkald paa det halve af deres Gage, saaledes at denne Sum blev staa- ende som en Gæld, der siden und e r bed re Fo rho ld kunde af­ 2 *