DetKongeligeTeater_1852-59

REPERTOIRET. 13 der ogsaa gives andre Garantier herimod: det gode Theaterpnblicum og den offentlige Kritik. Hvad særligt angaaer den indenlandske drama­ tiske Production, har det altid, og vistnok med Føie, været anset for rigtigt, at Directeuren viser en større Liberalitet med Antagelse af nye originale Arbeider, selv om disse i visse Henseender kunne befindes min­ dre tilfredsstillende, naar de dog aabenbare et Talent, som giver Forventning om Udvikling og maa ønskes understøttet og fremhjulpet; men skal denne Regel anerkj endes, vil det sees, at Directeuren her atter ud­ sættes for at maatte til en vis Grad handle imod sine æsthetiske Anskuelser. For det nationale Theater har det altid været anseet som en Hovedopgave at frem­ skaffe originale Arbeider; men her er Directeuren nødt til at sidde rolig og vente paa, hvad der bydes ham; og jo mindre eller jo tarveligere dette er, desto mere er han opfordret til et stemme sine Fordringer ned. Men naar ogsaa her den æsthetiske Censur ikke kan blive absolut afgjørende til Forkastelse af origi­ nale Arbeider, kan det neppe heller paastaaes, at dette Moment i særlig Grad gjør Krav paa en Æsthe- tiker som Directeur, og det saameget mindre, som der jo meget let kan ske ethvert Hensyn i denne Ketning Fyldest, naar der — saaledes som det i lange Tider og under forskjellige Bestyrelsesformer har været Tilfældet hos os — stilles Bestyrelsen ved Siden en uafhængig æsthetisk Censor, hvis Kjendelse Direc­ teuren ikke kan fravige uden mider visse Former og uden at paatage sig selv Ansvaret for Stykkets An­ tagelse. løvrigt er det, naar man vil fæste Tanken paa at give Theatret en særlig kunstforstandig Directeur, et