DetKongeligeTeater_1852-59

dramatiske Arbeider, som ved første Opførelse have vakt ringe Opmærksombed, .ved en fornyet Optagelse have vundet megen Interesse og Anerkjendelse, hvad dog ofte vil have sin Grund i Fremstillingen, saa at Afgjørelsen af Spørgsmaal om slige Stykkers Gjen- optagelse ofte vil bero paa andre Omstændigheder end den egentlige æsthetiske Vurdering af selve det dramatiske Arbeide ; — men iøvrigt er det ikke og har aldrig været min Tanke at ville gjøre gjældende, at æsthetisk Indsigt hos Directeuren er overflødig — tvertimod! — men hvad jeg vil hævde, er dette, at en sund Sands og en dannet Smag forenet med et praktisk Blik i det Hele er, hvad Directeuren behøver for at kunne danne sit Repertoire, forsaavidt dette skal udvælges blandt Theatrets Beholdning af ældre Arbeider, og at Valget her i det Hele ikke er en saa væsentlig æsthetisk Opgave, at der fra denne Side skulde være nogen tvingende Opfordring til ved Valg af en Directeur at lsegge Hovedvægten paa, at han er Æsthetiker. 12 KEPERTOIRET. Noget om end neppe væsentlig anderledes bliver Directeurens Stilling i Forhold til Repertoirets For­ øgelse med nye Arbeider. Her synes nærmest det Punct at være forhaanden, hvor der særligt skulde være Brug for Directeurens Capacitet som Æsthetiker, især maa det erkjendes, at en nøieseende æsthetisk Kritik vil være paa sin Plads med Hensyn til nye Stykkers Optagelse af fremmed dramatisk Litteratur; ligesom det vel og i Almindelighed maa indrømmes, at der i fEsthetikeren som Directeur vil haves en Garanti mod, at Vansmag faaer Indpas i Kunstens Helligdom, hvorved det dog ikke skal oversees, at