DetKongeligeTeater_1852-59

5

O YEESKO U S TH EA T ER H ISTO R IE.

og Intriguer — dem Overskou dog lykkelig har for- maaet at gjennemskue. Læsningen vil paatvinge Enhver en Formodning om, at dette ikke kan hænge rigtigt sammen, men at der ialtfald maa slaaes Adskilligt af paa begge Sider, inden man naaer til Sandheden — og saaledes for­ holder det sig vistnok ogsaa. Ligesaavist som J. L. Heibergs store Betydning som Æsthetiker, dramatisk Forfatter og Dramaturg er hævet over enhver Tvivl, saaledes kan og bør de personlige Fortrin, Overskou tillægger ham, ogsaa sættes udenfor Tvivl; og dog behøver man blot at kjende noget til hans polemiske Forfatter-Virksomhed for at begribe, at han besad Egenskaber, der i Theater- livet let vilde bringe Fare for Collisioner og vold­ somme Brud. Paa den anden Side er Kunstnerfolket efter sin Katur — og Scenens Kunstnere, som en let forklarlig Følge af deres Virksomhed, maaske i endnu høiere Grad end andre Kunstnere — et saa letbevæge­ ligt Folkefærd, let at opbringe og drive til Yderlig­ heder, men oftest ligesaa let at berolige og vinde, naar man vil gjøre sig lidt Uleilighed derfor, at man med Sandhed kan sige: de ere, som man tager dem; ganske vist ligge Smaaintriguer let for dem, men det ligger aldeles udenfor deres Natur gjennem en Aarrække at kunne forfølge og gjennemføre en planmæssig Tntrigue, især naar den skulde drives i Fællesskab af et større Antal Hovedpersoner. Dette forekommer det mig, at Overskou ikke burde have overseet, og det saameget mindre, som han selv delte denne Kunstner- og Skuespillernatur — dens gode og dens svage Sider — med sine tidligere Kamme­ rater.