DetKongeligeTeater_1852-59

4

THEATERTILSTANDE 1849—52.

Imidlertid har det Kjendskab, jeg i ovennævnte Stillinger har erhvervet mig til Theatrets Forhold, ogsaa sat mig istand til at se lidt ind i Tilstandene under de første Aar af Heibergs Directorat 1849—52, og med Hensyn til denne Periode vil jeg derfor forud­ skikke nogle enkelte historiske Bemærkninger, i For­ bindelse med nogle mere almindelige Betragtninger. Man kan ikke naae ret langt frem i Overskous Historie fra 1849 uden at faae Indtrykket af, at hele Arbeidets første Afsnit fra 1849—56 er saa langt fra at være en med historisk Kritik udarbeidet Frem­ stilling, at den meget mere kun synes at være et Prokurator-Indlæg til Fordel for Heiberg imod Theater- personalet og Publicum saavelsom Theatrets Over­ bestyrelse: Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­ væsenet — et Indlæg, som jeg ikke kan vide, om Heiberg selv vilde have været vel tilfreds med, om han havde kjendt det. Man skal næppe kunne læse nogen Side fra det Øieblik, da der bliver Tale om Heibergs Udnævnelse til Directeur og hans Admini­ stration , uden at man vil finde Heiberg skildret som hævet over alle menneskelige Skrøbeligheder og Svag­ heder, human, samvittighedsfuld, arbeidsom, klog og forudseende, ikke blot som æsthetisk og dramaturgisk Capacitet par excellence, men ogsaa som fuldendt i rent administrativ Henseende — medens ligeoverfor ham Theaterpersonalet, Bladene og Publicum staa som Ukyndige og Umyndige, der sammensværge sig og gjøre Oprør, og navnlig de fleste af Scenens mest fremtrædende Personligheder haanligt betegnes som en Clique, et Coteri, hvis Handlinger udelukkende ledes af Trædskhed, Snedighed, Pengebegjærlighed, Misundelse og allehaande Ondskab, der giver sig Ud­ tryk i en Kække af de laveste og sorteste Cabaler

Made with