DetKongeligeTeater_1852-59

1 4 5

CONFLICTED MED W IEHE.

Embedsmand, Scene-Instructeuren. Men ligesom det er vist, at § 1 1 i Theaterreglementet indeholder den Bestemmelse, at Skuespillerne skulle adlyde Scene- Chefens B e falinger under Prøverne, ligesaavist kan denne § dog vel ikke forstaaes i en saadan Alminde­ lighed, at hiin Embedsmand skulde kunde befale hvadsomhelst med Fordring paa at blive adlydt. Havde her været Tale om en virkelig Prøve, vilde Fordringen have været i sin Orden og være bleven adlydt, hvis der havde været Ledighed til at fremføre den, men ved denne — saakaldte — Prøve, der Intet havde med Kunsten at skaffe, og som, vitterligt for Alle, vilde ende med Slutningen a f første Scene, der udføres a f de samme Skuespillere, der have spilt den en Snees Gange idetmindste, der var det, efter min Formening, mildest talt, smagløst at fordre A lvor og uværdigt for voxne Mennesker at opfylde Fordringen, saameget mere som je g ikke foretog mig andet, end hvad der ideligt skeer paa Repetitions-Prøver. Skulde der behøves B eviis for, at det var vitterligt, at ingen Prøve vilde b live afholdt, da indeholdes det — mener jeg — i følgende Passus af Hr. E tatsraad Heibergs med­ følgende Skrivelse a f 19de Ja n u a r 1) „at Scene-Instruc­ teuren fandt sig foranlediget til allerede a f den Grund at hæve P røven “ ; den skulde altsaa hæves — kun a f en anden Grund og lidt senere — det vidste Scene- Instruc­ teur en og det vidste vi A lle .“ „Hvad Hr. E tatsraad Heibergs tvende medfølgende Skrivelser angaaer, da henstiller je g til Hr. Ministeren, hvorvidt den Tone, der gaaer igjennem dem, er paa sit rette Sted.“

1 ) se foran S. 137 .

10