DetKongeligeTeater_1852-59

CONFLICTEN MED W IEHE.

1 4 4

Intet havde at gjøre paa den ansatte Prøve, E fte r at det var tilkjendegivet ham, at han vilde blive muleteret for hver Prøve, hvorfra han udeblev, havde han endvidere i adskillige Skuespilleres Nærværelse erklæret for The aters eoretair en, at han var villig til at lide enhver lovlig Straf, og bedet denne om dog endelig at forhindre, at de øvrige Skuespillere kom til at gaae forgjæves. Det var saaledes ikke nogen Hemmelighed, at Prøven vilde blive uden al kunst­ nerisk Betydn ing og at Theaterpersonalet b lev forgjæves uleiliget. dog ikke a f Hr. Høedt, der jo havde gjort, hvad han kunde for at forhindre det. Den første af disse saakaldte P røver gik v irkelig for sig : man løb den første Scene igjennem, og dermed v a r Prøven ude, da der uden Hamlet ikke lod sig prøve videre. Den følgende Dag var der atter ansat en P røve paa Hamlet, og det er paa denne, at je g skal have opført mig strafværdigt. J e g forudsætter, at hvad der af Sam ­ tale er foregaaet imellem Scene-Instructeuren og mig før Prøvens Begyndelse ikke kan høre med til Sagen, da jeg paa Grund af en Samtale, der ikke forefalder under Tjenesten, vel ikke kan tiltales for Opsætsighed.u „A ltsaa: Prøven begyndte, og da Touren kom til mig, efterat Francisco har sagt: „S ta a ! Holdt! Hvem der?u, svarede jeg , som foreskrevet: „Yenner af Landet“ , men sagde disse Ord, som en Fø lge a f hele Situationen, i en munter spøgefuld Tone, Scene- Instructeuren vilde gjøre en Bemærkning, men da jeg paa hans høitidelige Udseende nok kunde skjønne, hvor han vilde hen, afbrød je g ham med de Ord: „A lvor maa Du ikke forlange, thi det er Lø ie r,“ og derpaa hævede han Prøven. Dette er F a c tum !“ „H eraf fremgaaer upaatvivleligt, at je g har modsat mig en formodet B e faling a f den mig overordnede