DetKongeligeTeater_1852-59

CONFLICTED MED HØEDT.

1 3 4

er paa den Maade, at Heibergs tidligere fremhævede Y ttring i hans Skrivelse a f 27 Septbr. 1854 „at det med Lethed har ladet sig realisere at donblere N iel­ sens R o lle r“ — skal forstaaes? Heiberg y ttrer sig i Skrivelse a f 27 Febr., som om han ansaa F e rsle v for nok saa heldig til Aandens Rolle som Nielsen, ret som om Heiberg var den Eneste, der ikke havde kunnet se, hvor gribende Nielsens Frem stilling a f Aanden havde været, — eller gik Heiberg maaske nd fra , at en Aand nødvendigvis skal være afmagret og ikke kan præsentere sig i en H elteskikkelse ? han lader forstaa, at F erslev ikke er mere B egynder som T ragiker end Høedt, fordi denne kun har spillet een tragisk Rolle (men det var Hamlet), og tilføiei neppe ganske ærligt, „at Høedt siden ikke er funden an­ vendelig i andre Roller end Spidsborgeres“ , — „at Dronningens Ro lle hverken er stor eller anstrengende , - at den kunde være angribende modsiger han dog ikke — , men hvad der er angribende, er for den v irk e ­ lige Kunstner eo ipso ogsaa mest anstrengende. Man skulde ikke troet, at en alvorlig Mand i en ansvarsfuld Stilling — Landets første Æ sthetiker og Dramaturg — kunde lade sig forlede til slige Y ttrin g er, som han selv i et roligt Øieblik udentvivl maatte for­ dømme. F ru Nielsen havde erklæret, at hendes Helbreds­ tilstand efter hendes Sygdom endnu ikke tillod hende at udføre Dronningen; men var dette da nogen Grund til strax at tage Rollen fra hende? mon Heiberg vilde have fundet det anstændigt, om i et lignende Tilfælde en Rolle var taget fra F ru Heiberg og givet til en Middelmaadighed ? Naar Heiberg henviser til, at F røken Muller tid­ ligere havde begyndt at indstudere Dronningens