DetKongeligeTeater_1852-59

CONFLICTEN MED HØEDT.

1 2 3

Fra Heiberg til Ministeriet: „ I Henhold til Ministeriets Skrivelse a f 18de dennes tilskrev je g Skuespiller Høedt under 16de f.' M. og opfordrede ham til at afgive en Erklæring, angaaende hans Vægring ved at udføre Hamiets Rolle, navnlig med Hensyn paa den a f ham paaberaabte Distinction mellem ikke at v i l l e og ikke at t u r d e , samt hvad han i denne Henseende maatte have at fremføre til sit Forsvar. Derefter har je g modtaget hans hermed følgende Erklæring, dateret d. 21de dennes.“ „F o r at reducere dette vidtløftige excursoriske Skrift til det væsentlige Hovedpunkt, maa je g først gjøre opmærksom paa, at Høedt indrømmer alle de Facta, hvormed je g i tidligere Skrivelser har gjort Ministeriet bekjendt. Han indrømmer nemlig, at han anmodede Teeatersecretairen om at meddele mig, „at han kun i dybeste Æ rbødighed b a d om indtil Videre at fritages.“ Han tilføier endog, at han derfor paa­ lagde Secretairen at „forebringe mig Anmodningen i s amme b e s k e d n e U d t r y k , som han selv havde brugt“ ; og dernæst, at han ligeledes bad Secretairen om at underrette ham om Directeurens „ Or d r e . “ Endelig erklærer han, at en Grund, hvorfor han netop paa Theatercontoiret frembragte sin Indsigelse, var, at han „ønskede V idner paa“ , at han kun havde b e d e t om F ritage lse .“ „Dernæst, efter at have indrømmet Facta, ja endog paaberaabt sig V idner i denne Henseende, indrømmer han, „at hans juridiske U ret er stor“ , og at han, „naar Sagen betragtes fra det blot juridiske Stand­ punkt, har ikke blot begaaet en formel Feil, men et ligefremt B rud paa det endnu bestaaende Reglement;“ og til Fo rsva r for denne juridiske Uret veed han ikke at fremføre Andet, end den i nærværende Forbindelse