DetKongeligeTeater_1852-59

1 2 1

CONELICTEN MED HØEDT.

lighed ved at bede Hr. Etatsraaden fritage dem for at udføre Noget, som i den Grad overgik deres K ræ f­ ter. Det b lev nu mig, som maatte gjøre det; jeg- fortryder ikke, hvad je g har gjort, og vilde i et lig ­ nende Tilfælde udentvivl gjøre det Samme; men jeg nægter ligesaa bestemt, at je g i fjerneste Maade har gjort det a f Insubordination, eller L y st til at trodse min Hirecteur. J e g har aldrig trodset ham, je g har i alle Henseender, saa ivrig, som Nogen, opfyldt mine P lig ter; i min hele Theatervirksomhed har je g aldrig begaaet nogen Overtrædelse eller Forsømmelse; je g har endog, saavidt det stod til mig, viist Tilbøelighed til at tjene Directeuren og Theatret, hvor je g ikke havde det nødigt; hvorfor skulde je g da nu paa eengang finde paa at trodse ham, og hvad skulde je g ville op- naae ved en saadan Trods? Det er mig aldeles ufatte­ ligt, tilstaaer jeg , hvorledes Hr. Etatsraad Heiberg har kunnet angribe denne Sag paa en saa mærkværdig heftig Maade. Hr. Etatsraaden har dog selv i sin Tid været a f den Mening, at S tykket fordrede en udmærket Besætning, at den ovennævnte Slutnings­ scene var den vigtigste i hele Stykket, og at Dron­ ningens Rolle derfor nødvendigt maatte spilles a f Mad. Nielsen, som dengang ikke havde megen L y st dertil. Heller ikke kan Etatsraaden være uvidende om, at noget Lignende oftere er passeret, uden at de respec- tive Directeurer nogensinde have behandlet det som et Disciplin-Spørgsmaal. Han maa altsaa udentvivl have en anden Grund, som je g ikke kjender, maaskee en Mistanke, som je g vel kan ane, men som je g ikke har fortjent, og som je g aabenbart saa nødigt vilde fortjene, at jeg hellere udsatte mig for at miste min Stilling, da je g jo kunde undgaaet al Ulempe ved en falsk Sygemeldelse. J e g har modsat mig Directeurens