DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

344 mere det patriotiske frem, der særlig former sig som Udtryk for dyb Loyalitet mod „Frederik og Maria“ , der smykker „Danrigets“ Trone som Indbegrebet af „Dyd og Visdom“ . Dette udvikledes baade i Poesi og Prosa, saaledes talte Læ­ rer Mortensen i 1834 om „Opdragerens hellige Pligt at ud­ vikle Fædrelandskærligheden hos Ynglingen“ , et Tema, som man maa haabe, han har forstaaet at udføre med Variationer, da han nogle Aar senere vælger akkurat det selv samme. I 1830 var det Pastor Sommerfeldt ved alm. Hospital, der holdt Talen, og af Kantaten lyder første Vers saaledes:

D a fem te F r e d e r ik fra sin T ro n e Saa k jæ rlig t n e d til A rm o d s S ø n O g rørtes v ed hans Jam m ersto n e, B ø n h ø rte fa d e rlig hans B ø n , V o r S tiftelse som K o n g e g a v e F re m sto d saa skjøn i D a n m a rk s H a v e .

Ogsaa kommer der nu mere Naturskildring med for at smykke de Tanker, der skal forherlige Festen, der jo netop falder i Skærsommer, da Skoven er grøn, og Fuglene synger. Paa Stiftelsesdagen i 1829 kunde Forstanderen meddele, at Opfostringshuset havde faaet nogle Gaver, nemlig 2000 Bd. af Fru Bøhnke, 500 Bd. af Sekretær Groth og 25 Bd. af en unævnt. Groths Legat blev oprettet i Anledning af Prins Frederik Carl Christian og Prinsesse Vilhelmine Marias Formæling paa Allehelgensdag 1828. Forstanderen havde foreslaaet, at Benterne skulde uddeles den 1. Novbr. hvert Aar til de to Drenge, der udenfor Skoletiden uden Opsyn opfører sig bedst, og i Henhold til Legatstifterens Ønske henstiller han, om der for Benterne maa anskaffes bedre Klæder til disse Drenge. Som man vel kan vide, fulgte Direktionen ikke Forslagets sidste Del, da den ikke fandt det tilraadeligt at give nogle Børn bedre Klæder end andre, den ansaa det endogsaa for et Spørgsmaal, om det var pædagogisk rigtigt at give Bør­ nene ydre Udmærkelsestegn. I Trediverne er de fleste Kantater skrevet af Konser­ vator Place, en tidligere Elev, og hermed begynder den