DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

345 Periode, da det er gamle Opfostringshusdrenge, der synger deres Stiftelses Pris, og det undertiden i Toner, der virkelig lader sig liøre. En enkelt Gang er der endogsaa sat Musik til af en gammel Elev, saaledes har Landskabsmaler Stroe komponeret Kantaten 1842. Det er glædeligt at se, at der endnu stadig er en levende Bevidsthed om, at Bernstorff er Stiftelsens Fader. Saaledes hedder det i Kantaten fra 1841:

G re v B e rn sto rff g ru n d e r i H u saa m od paa G jæ rn in g god F o r dem , der saa tavse m aa lide. G u d signe G i’ev B e rn sto rff i H im m e lb o ! V i bed e f r o ; T lii F a d e r ha n v a r fo r den a r m e ! H a n s M in d e og R o s v il paa D annem arks V a n g G je n ly d e og prentes i S kjaldenes Sang O g sjunges a f D a n sk e m ed V a rm e .

I Fyrrerne er det i Beglen Place og Fr. Knudsen, der skiftes til at skrive Kantate. I 1848 var det Knudsen, der den Gang var Student, og som af ganske Hjerte tog Del i Tidens Børeiser. Et af Versene lød saaledes:

O , skjæ rm v o rt elskte F ø d e la n d O g h v e r en æ del D annem an d, S o m slaar for D anm arks Æ re , S ty rk K o n g e n og hans høje R a a d ! D e m at fu ld b rin g e R e tfæ rd s D a a d D u m ed d in V is d o m læ r e !

F a d e r ! F a d e r ! D a nm a rk s S ø n n e r

V a rm e B ø n n e r T il D ig sende, F a re n fra v o rt H u s D u vende.

Saaledes trængte Aanden fra 48 ogsaa ind til Drengene, der desuden paa anden Maade havde mærket i dette Foraar, at der var noget paa Færde, idet en stor Del af dem havde været med til at arbejde paa Hærens Laboratorium. Stiftelsesfesten 1853 blev fejret paa særlig højtidelig Maade, da Opfostringshuset den Dag havde bestaaet i 100