DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

320 Han havde Evne til aandelig at opdyrke dem, med livem han kom i snævrere Berøring og fik i Reglen stor Fornøjelse af sine Kontordrenge; nogle tog dansk-juridisk Eksamen og opnaaede hæderlige Stillinger i Kommunens Tjeneste, som Kancelliraad S c h m id t og Fuldmægtig L a k s e n ; der var ogsaa Konservator ved naturhistorisk Museum H. P. P l a c e , fra hvis Haand der foreligger en Samling Optegnelser til Stiftelsens Historie, og som ogsaa til denne Lejlighed havde skreven baade en Kantate og en Morgensang, der begynder saaledes: V o r Grud ha n lo d en D a g op rin d e, O , saare, saare sk jø n er d e n ! H a lv h u n d re d A a r, og h v e rt m ed M in d e Endelig var der stud. art. F k . K n u d s e n , der allerede to Aar før han blev konfirmeret kom til at hjælpe Borch paa Kontoret, og som roses for sine Naturgaver, der stillede ham højt over alle de andre Drenge. Da han havde været paa Kontoret i 5 Aar, vilde hans Familie have haft ham til at gaa Seminarievejen; men han kom paa Herredsfoged Bluhmes Kontor i Roskilde, hvad der førte ham ind paa den juridiske Bane. Forstanderen klagede over, at han savnede ham, og at han aldrig kunde faa ham erstattet. I Roskilde fandt han Venner blandt Latinskolens Drenge, og saa fik han Lyst til at blive Student. Han havde trukket Lotteriet i 3 Aar (1834— 36), og nu kom de Penge, der var sat til Side for ham derfra, til Nytte som en god Hjælp for den velbegavede og jærnflittige unge Mand; Vennerne hjalp ham ogsaa, saa han kunde tage Studentereksamen 1845. Han var begyndt at studere Jura; men Aanden fra 48 greb ogsaa ham, saa han maatte „med de andre til Lejren“ , hvor han ogsaa fyldte sin Plads som en Mand. Efter Krigen tog han (1852) den sles­ vigske juridiske Eksamen; men lian fandt ogsaa Tid til at skrive patriotiske Digte og til at give en Fremstilling af Tre- aarskrigen. Efter en kort Tid at have været Herredsfoged i Flensborg Amt blev han Medlem af Appellationsretten i O m virksom D a a d , er svu n d et hen. Se, hist i H im le n F r e d e r ik fem te I F a d e rh jæ rte t g læ d er sig. D u , gode O ld in g , os ej glem te, V i glemm e heller a ld rig D ig .