DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

319

en h e llig P lig t, ligesom v i føle en in d re T ra n g til at ud tale fo r D e m vo r E rk je n d tlig h e d og v o r T a k for, hvad D e har v irket fo r os og for d en Stiftelse, som D e har ofret D ere s daadrige L iv . V i føle og indse, at den U n d e rv isn in g , D e som L æ re r bib ragte os, h a r fo ræ d let os og vakt M o d ta g e lig h e d e n fo r de G o d e r, d er staae over Sand selig hed en, og vi erkjende tilfu ld e , at D e som F o rs ta n d e r h a r led et og dannet v o rt hele, saavel p h ysiske som m oralske Jeg . V e l v id e v i, at den ne v o r dybe E rk je n d tlig h e d , denne v o r in d e r­ ligste T a k ik k e er L ø n fo r det m øjsom m elige D a g v æ rk ; m en v i troe, at det er en lid e n S k jæ rv til A fb e ta lin g paa den store G jæ ld . Saaledes er d et ogsaa k u n en Taknem lig hed s- og P lig tfø le lse , der foran led ig er, at vi i H r . F o rsta n d e re n s H æ n d e r overlevere m edfølgende Sum (100 R b d .) m ed den æ rbø d ig e B ø n , at R e n te rn e h e ra f aarlig d: 24. M a rts m aa tilk je n d es og paa O pfostringshu sets Stiftelsesdag overleveres den D re n g i S tiftelse n , som v ed sin O p fø rsel i det forløbn e A a r m aatte anses for m est v æ rd ig d ertil. K jæ r t v ild e det væ re os, om dette L e g a t maatte beæ res m ed N a v n a f „ D e t borchske Ju b ilæ u m s L e g a t“ . V i slutte m ed d et Ø n sk e , at dette D o k u m e n t m aa væ re D e m en B orgen fo r S a n d h e d e n a f det, G oven for have y tre t: „ V i erkjende d y b t og takk e D e m in d e rlig t fo r, h v a d D e h ar v irk e t fo r o s !“ Blandt de 41 Underskrifter finder man bl. a. Kamrner- raad G ru s e , der 30 Aar forinden havde været med til Ekstra- tællingen i Banken, hvor Collin havde taget sig af ham, saa han nu var avanceret til Kasserer i Nationalbanken. Han tjente Banken i 63 Aar og døde som Etatsraad i en høj Alder. Det var ham, der som Lotteridreng i sin Tid havde gjort opmærksom paa, at en af Lotteriets Embedsmænd var en Bedrager; der blev ikke taget Hensyn dertil; men senere viste det sig, at han havde haft Ret. Der er Landsoverrets- prokurator B o r u p , der vil blive omtalt senere som Legatstifter; der er Handskemager L a r s e n ; der er Landskabsmaler S t r o e , der var uddannet hos Prof. J. P. Møller og i flere Aar havde faaet en Understøttelse fra, Stiftelsen paa 100 Rd. foruden Statshjælp. Endelig var der en Del af Forstanderens gamle Kontordrenge, som havde været ham en nødvendig Hjælp, særlig i de mange Aar (1818— 34), da han bestyrede Fattig­ væsenets Opklædningsmagasin, der havde Lokale i Opfostrings­ huset, et utaknemligt og brydsomt Arbejde, som han aldrig skulde have paataget sig, da det ikke havde det mindste med hans Stilling som Forstander at gøre.