DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

241 ulige fordelt paa de forskellige Aar, idet der var flere Aar, der slet ingen døde, medens der i 1785 døde 19. Der om­ kom 2 ved Ulykkestilfælde, den ene druknede en Dag i 1784, da Drengene under Ledelse af to Informatorer var ude at bade paa det sædvanlige Sted uden for Citadellets Port, og den anden kom af Dage 3 Aar senere som Følge af, at lian var falden ned og havde faaet et Stykke Træ op i Underlivet ude i Frederiksberg Have paa en af de sædvanlige Spadsereture, hvad der giver Tode Anledning til den mærkelige Udtalelse, at lian vil liaabe, at dette Eksempel vil bevæge Informatorerne til ikke at spadsere med Drengene paa saadanne Steder, men blive paa Marken som forhen. Kopper var stadig en af de alminde­ ligste Sygdomme, og da Inokulationshuset var nedlagt, besør­ gede Tode selv Drengenes Indpodning, saaledes inokulerede han i August 1785 57 Drenge, hvoraf dog kun de 12 fik Kopper, medens det slet ingen Virkning gjorde paa de 45. Kopperne bortrev dog ikke nær saa mange som Tæring, der i det Aar, da der døde 19, angives som Dødsaarsag i 10 Til­ fælde. Det samme kan man se af en Erklæring, der fremkom fra Tode, da Hersleb spurgte om, hvorfor der døde saa mange. Tode siger, at ogsaa i hans Formand, Etatsraad Jensenius’ Tid, døde mange af Tæring, hvilket altid vil ske, hvor Børn af „fattige, gemene, ofte meget usunde Folk“ optages. Paa Herslebs Spørgsmaal, om alm. Hospitals Præst bliver hentet for at trøste de døende, svarede Forstanderen, at hver Infor­ mator trøster sine Drenge med Guds Ord, kun til de konfir­ merede bliver Præsten hentet. I Foraaret 1786 havde en ondartet „Forraadnelsesfeber“ faaet Indpas, og med faa Dages Mellemrum døde baade Pyntemester og Spisemester, og 2 af Informatorerne blev stærkt angreben af samme Sygdom. Først blev de plejet paa deres egne Værelser af en Sygekone, da Drengene efter Todes Erklæring var lidet skikkede til en saadan Tjeneste, men senere kom de paa Hospitalet, hvor Opholdet blev betalt af Stiftelsen, der ogsaa i saadanne Tilfælde lønnede en Stu­ dent for at undervise Børnene. Næppe var de to kommen paa Benene igen, før den tredje Informator, Vellejus, blev meget betænkelig syg, saa at han næsten var opgivet. Den medi- Det kgl. O pfostringshus. 1®