DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

240 som Forsynet har nedlagt i Forældres Naturdrift“ , hedder det et Sted, og det er kun en ringe Trøst, at Dommene over Vajsenlmset er mindst lige saa haarde. En Forfatter kalder disse to Anstalter Københavns store Drivhuse for Vantriv­ ninger til Legeme og Sjæl. En anden siger om Opfostrings­ huset: „Slette Fødemidler, uren Luft og Mangel paa Renlighed og Orden vare de paafaldende Mangler ved denne Indretning“ , og en lærd Præst fra Norge, der paa sine Rejser ogsaa besaa denne Stiftelse, siger: „Ved at opholde mig engang i dette store Hus og blandt denne Samling af Børn mærkede jeg, hvor nødvendigt det var, at man ved Ventilatorer og hyppige Luftninger forfriskede den ellers derværende usunde og næsten giftige Luft. Jeg havde faaet ondt, havde jeg opholdt mig der over en Time, og Børnenes piudsende og blege Udseende og nogles Udslet viste, hvad de deraf led; ogsaa heri har den nyere Tid ændret meget“ . En Forfatter, af hvem der tidligere er anført Udtalelser om de forskellige Stiftelser i København, foreslaar, at Forstanderen ved disse skal offentliggøre deres Fundatser og Regnskaber, for at Offentligheden kan faa Lej­ lighed til at dømme og give Raad, og derefter skulde der ud­ sættes Præmier for den bedste Afhandling om, hvorledes Stifteiserne skulde forbedres, „da kunde man haabe, at tykke Maver og gustne Ansigter, forbunden med Strømpestrikken og Pontoppidans Forklaring, ikke skal undertrykke de lykkeligste Naturgaver . . . , da kunde man haabe, at Industri og især Manufacturarbejde hastigt og med mindste Bekostning kunde fæste Rødder . . . Dog hertil behøves Oplysning. Himlen give da, at denne oprindende Sol ogsaa maatte udbrede sin oplysende Kraft over disse Stiftelser. Dog! herpaa kan man ikke tvivle, Landets sande Ven, vor utrættelige Frederik, vil byde Lyset skinne frem der, hvor Mørkhed har skjult de be­ drøveligste Mangler“ . Heller ikke i disse Aar var Sygestuerne nogen Sinde ledige. A f Todes Ugeberetninger ses, at der altid var mange syge, Antallet kunde variere mellem 10 og 50, og Sygdommene er i Reglen Fnat, Saar, Skrofler, Skurv og Tæring; undertiden er der endda flere, som da der i 1791 var Mæslingeepidemi. Der døde i hele denne Periode 5 Drenge om Aaret, men højst